NAKSKOV: I dette foredrag tager militæranalytiker Anders Puck Nielsen udgangspunkt i sin bog "Krigens logik" (2023) for at forklare, hvordan moderne krig fungerer.
Han tager publikum med ind i krigens tankegang og lægger bl.a. vægt på, hvad krigsteorien siger om formålet med krig, hvordan reglerne om krigsforbrydelser fungerer, og hvorfor verden bliver mere usikker i disse år. Dertil giver han sit kompetente bud på de militære operationer, og den teknologi, der vil komme til på fremtidens kampplads. Det hele er krydret med masser af eksempler og forklaret på en måde, hvor alle kan være med.
Anders Puck Nielsen er officer og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, med speciale i Rusland, Ukraine og maritime operationer. Han blev kendt i medierne, da Ukraine-krigen brød ud, hvor han på rolig og pædagogisk vis fortolkede krigen for danskerne – noget, han stadig gør.
Foredraget er en del af arrangementsrækken ’VERDEN I OPBRUD”, hvor vi sammen med tre eksperter stiller skarpt på de globale spændinger, der præger vores tid. Den består af tre foredrag, der finder sted på Nakskov Bibliotek i efteråret 2025:
- Tirsdag d. 9. september kl. 19-21: Krigens logik med militæranalytiker Anders Puck Nielsen
- Torsdag d. 23. oktober kl. 19-21: Iran indefra med korrespondent Simi Jan
- Torsdag d. 20. november kl. 19-21: Livet som ung i Gaza med dokumentarist Florian Elabdi.
Foredragsrækken er blevet til i et samarbejde mellem LollandBibliotekerne, AOF Lolland, Fora Fritid og FOF Sydøst.
Læs mere og køb billet på
https://tinyurl.com/2h5p6n8r
Fotocredit: Kamilla Elming Lausten
You may also like the following events from LollandBibliotekerne: