Kom og oplev SPEJLET – en lydskulptur af Resonerende Rum, der tager form på Slagteriet til Holstebro Byfestival 11.-14. juni 2025.
SPEJLET er et 9 meter langt, klingende spejlgulv, der fungerer som en kæmpemæssig højtaler, som publikum kan træde op på og læne sig ind i. Lydsiden skabes af Resonerende Rum sammen med en perlerække af musikalske ’improfællesskaber’ fra hele byen.
Et improfællesskab består af en mangfoldig gruppe af borgere – i vidt forskellige livssituationer – der ikke plejer at stå på scenen. Ved hjælp af musik og improvisationsteknik har de fået både redskaber og mod på at vise, hvem de er, og hvad de har på hjerte.
I løbet af Holstebro Byfestival vil der være syv meget forskellige koncerter, hvor man kan opleve byens improfællesskaber sammen med Resonerende Rum ’antænde’ det klingende spejlgulv med musik. Lyden bliver på forunderlig vis afspillet og indlejret i SPEJLET. Som publikum bliver du inviteret og guidet til at mærke lyden, bevæge dig rundt i rummet, synge med på kendte årstidssange – og måske kan du spejle dig i noget?
Der er fri entré til alle koncerter.
Sted: Pallesalen, Slagteriet i Holstebro
KONCERTPROGRAM
Onsdag 11. juni
kl. 11:00 Specialkompetence Holstebro – Ellebæk
Torsdag 12. juni
kl. 10:00 ”De små improviserer” feat. Klub 90 (kom og vær med sammen med dine børn)
kl. 11:30 Sprogafdelingen i Holstebro
kl. 13:00 Sønderlandsskolen 3.a
Lørdag 14. juni
kl. 13:00-13:30 Lars Greve + Café 24 + Impro-Akademiet
kl. 13:30-15:00 Værket kan opleves på egen hånd
kl. 15:00-15:30 Lars Greve + deltagere fra forskellige improfællesskaber + Impro-Akademiet
Uden for Pallesalen kan du desuden i disse dage opleve Holstebro Streetfood Festival på Slagterigrunden – så der vil være masser af kultur, kaffe og kreativitet inde og ude.
--------------------
Resonerende Rum har tidligere inviteret borgere med til spektakulære koncerter på Slagteriet.
Sidste gang blev de gamle blodbaljer i de rå slagterihaller omdannet til højtalere for bl.a. byens håndværkerkor. Én af de besøgende sagde dengang: ”Jeg plejer ellers kun at kunne li’ Lars Lilholt, men det her er altså lige så godt!”. Koncerten blev desuden nomineret til ”Årets Koncertoplevelse” ved Danish Music Awards.
Also check out other Festivals in Struer.