Deltag i Cirkusset og se et fantastisk show.
Lørdag og søndag kan du blive en del af et rigtigt cirkus!
Afprøv alle de spændende aktiviteter eller kig bare på, når showet udfolder sig.
Det hele foregår på Slagtertorvet, som er pladsen lige nord for Street food festivalen.
Bare gå efter lyden af fest og farver!
PROGRAM
Lørdag
13:00-13:45 Prinsesse To Ben & Enhjørningen Dennis’ Minicirkus
14:00-17:00 Cirkusworkshop med Fairywork
17:30-18:15 DynaMike Worldpeace Stuntshow
Søndag
11:00-11:45 Prinsesse To Ben & Enhjørningen Dennis’ Minicirkus
12:00-15:00 Cirkusworkshop med Fairywork
15:00-15:45 DynaMike Worldpeace Stuntshow
Prinsesse To Ben og Enhjørningen Dennis Minicirkus
I forestillingen møder vi to store fortalere for sjov, kreativitet og fantasifuldhed: Prinsesse To Ben og hendes bedste ven Enhjørningen Dennis. Hun er en ægte klovneprinsesse, som elsker at lege, danse, grine og gå på line iført pink og glitter. Dennis er en kæpheste-enhjørning og en smule klodset men virkelig sød. Med hjælp fra opfindsomme rekvisitter bliver vi mindet om vigtigheden af at acceptere ens egen og andres unikhed. Ingen kommer til at kede sig i løbet af forestillingen, og alle opfordres til at deltage i bevægelses-sekvenserne, som gør forestillingen til en fest – særligt for de mindste. Hele herligheden sluttes af med et brag af en finale, når Prinsesse To Ben giver den gas med kostumeskift og konfetti, mens hun går på den stramme line.
Fairywork Drop-in Cirkus
Velkommen indenfor i cirkussets fortryllende verden af leg og fantasi. Bliv stjernen i showet til cirkusworkshop, og prøv mange forskellige cirkusdiscipliner!
Mød to ægte cirkusartister Mike og Signe Marie Bonnici-Erichsen, som står klar til at hjælpe dig. Du kan prøve at; hula-hoppe, jonglere med bolde, kegler, devilsticks og tørklæder, balancere med pinde, tallerkener på pind, diabalos, og gå på stram line.
En central tanke bag cirkusworkshoppen er, at den fungerer som en frisk påmindelse om, at vi alle kan lære nye sjove ting – hvis vi bare prøver.
DynaMike’s World Peace Stunt Show
DynaMike er en hårdtslående streetperformer fra Canada. Hans show er knivskarpt med ninja-machete manipulation, seje tricks med pisk og en 3 meter høj ethjulet cykel på programmet. Hylende grinagtigt samspil med publikum. Rappe replikker og jonglering med en motorsav. En hjertevarm overflod af komik og kærlighed.
DynaMike er en eminent entertainer. Han har spillet over 5500 forestillinger, i 32 lande og modtaget 6 internationale priser.
You may also like the following events from Slagteriet.dk:
Also check out other
Festivals in Struer,
Food & Drink events in Struer.