Åben Springtræning er for alle, der har lyst til at springe, lege og hygge i vores dejlige Springcenter. Der er rig mulighed for at øve sig på lige det, som man har allermest lyst til. Det er nemlig en træningsform, hvor du helt selv bestemmer, hvilke spring du har lyst til at udføre. Der er instruktører, hvis primære opgave er at holde opsyn med alle. Derudover vil instruktørerne være til rådighed til at hjælpe dig med at lærer nye spring, til modtagning af spring og til igangsætning af forskellige springbaner.
Vil du holde dig i gang, og hygge dig med gymnastikvennerne, så kom til Åben springtræning på Sorø Gymnastikefterskole og få nogle fede træningstimer og vær’ med til at skabe en god, intens og seriøs træningsstemning!
Kom og prøve vores cirkusdiscipliner!
Du kan prøve vores cirkusdiscipliner; Aerials, Teeterboard & Acrobatik alle dage i forbindelse med Åben springtræning.
Programmet for dagene er som udgangspunkt som nedenstående, men der kan forekomme ændringer:
- 11:00-15:00: Mulighed for spring i Springcenteret i hele åbningstiden
- 11:30-12:30: Mulighed for Teeterboard i Opvisningscenteret
- 13:00-14:00: Mulighed for Aerials & Acrobatik i Opvisningscenteret
Der vil være instruktører tilstede, der guider, underviser og hjælper dig igennem disciplinerne!
OBS! VI TAGER FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER I PROGRAMMET FOR CIRKUSDISCIPLINERNE!!!!
Tid og sted
Alle åbne træningerne foregår fra 11:00-15:00 i Spring- Opvisningscenteret på Sorø Gymnastikefterskole. Du kan vælge at komme fra start til slut – eller tjekke ind, når det lige passer i løbet af dagen.
Hvem kan deltage?
Alle kan deltage uanset niveau. Du skal dog være minimum 8 år. Børn under 8 år kan deltage, hvis forældre holder børnene under opsyn. Forældre betaler ikke for entré.
Niveau og sikkerhed
Alle niveauer er velkomne. Alle spring foregår på eget ansvar. Der er naturligvis instruktører til stede, som kan hjælpe dig.
Lyt til instruktørernes anvisninger!
Pris
Det koster 75,- kr. pr. træning, når du har tilmeldt dig på forhånd. Du kan forhåndstilmelde dig herunder:
- Efterårsferien 2025:
https://soroefterskole.youngcrm.com/eventportal?tagids=236
- Juleferien 2025:
https://soroefterskole.youngcrm.com/eventportal?tagids=341
- Vinterferien 2025:
https://soroefterskole.youngcrm.com/eventportal?tagids=342
Du kan også møde op på dagen og betale i døren. Prisen her er 100,- kr., og der kan kun betales med MobilePay.
You may also like the following events from Sorø Gymnastikefterskole: