Figurspil, miniaturespil, war games, Warhammer, dukkeskubning... kært barn har mange navne. Uanset hvad du elskværdigt kalder det, så vil vi gerne spille med dig.
Til Gamers Weekends er man velkommen så meget af weekenden, som man kan. Vi spiller de spil, som folk har med til. Der er også plads til hygge med snak, maling og terrænbygning.
Sidste gang blev der spillet Bolt Action, Middle Earth, Blood Bowl, Malifaux og The Old World.
Ved at deltage er du med til at afgøre, hvad der bliver spillet denne gang. Det er et godt sted at lære nyt og at lære andre nyt.
Vi står for al proviant. Der er lokaler, hvor man kan overnatte, hvis man har sovegrej med. Der er bad, to toiletter og køkken. Vi har god plads imellem bordene. Parkering koster ingenting.
Der er plads til de 20 første tilmeldte.
Det koster som udgangspunkt 300 kr. at deltage.
Er man medlem af foreningen Høng-Crewet sparer man 50 kroner.
Er man studerende er det halv pris (så 150 kr. eller 100 kr. hvis man også er medlem)
Tilmelding kan ske via MobilePay til Steven Poulsen på 61303596 eller via NemTilmeld som betalingsknappen linker til.