Alle har én bestemt yndlingsfilm, som de altid vender tilbage til. Den film, der åbenbarer verden og forklarer alt. Weekendavisens skribenter præsenterer de film, de elsker mest, og fortæller, hvorfor de elsker dem.
Se filmperlerne på det store lærred, når rækken af yndlingsfilm vises i samarbejde med Cinemateket (København) og Øst for Paradis (Aarhus).
Onsdag den 13. august 2025 kl. 20.00 præsenterer romanforfatter og kulturskribent ved Weekendavisen Amalie Langballe sin yndlingsfilm: Stolthed og fordom af Joe Wright (2005)
Amalie begrunder sit valg af film således:
I godt 200 år har Stolthed og fordom defineret, hvad kærlighed er, for generationer af kvinder – heriblandt mig selv. Jeg så Joe Wrights filmatisering i biografen i 7. klasse med min veninde, og jeg kan lige så tydeligt huske, at da min engelsklærer hørte, hvad vi skulle se, sagde hun: Den kommer I til at elske.
Og det gjorde vi. Keira Knightley er Elizabeth Bennet – (for) hurtig, romantisk og djævelsk charmerende – og Matthew Macfadyen er Mr. Darcy i al sin generte ordentlighed.
Den var uimodståelig for et 13-årigt pigehjerte, og den er lige så uimodståelig i dag.
- Amalie Langballe
Filmen introduceres af skribenten selv i Cinematekets himmelbio. Oplægget har en varighed på cirka 15 minutter og vil foregå på dansk.
Er De Digital Plus- eller Kombi-kunde hos Weekendavisen, kan De købe billetter til særprisen 85 kr. (normalpris: 105 kr.). Benyt rabatkoden: WEEKENDAVISEN.
Læs mere om filmvisningen og Weekendavisens andre livearrangementer på: Weekendavisen.dk/arrangementer.
You may also like the following events from Weekendavisen:
Also check out other
Entertainment events in Copenhagen ,
Workshops in Copenhagen .