Juniorcamp 2025.
Skal du med på en fed sommerlejr sammen med din hund i sommerferien? Så byder vi igen i år velkommen til spændene og hyggelige dage for dig og din hund.
Vi holder i 2025 Juniorcamp på Munkholm hundecenter, som ligger tæt ved 9640 Hvalpsund, placeret midt i naturskønne omgivelser, med skov og strand lige i baghaven.
I løbet af 3 dage skal vi træne med hundene, have teori, lave bålhygge, lave kreative ting til hundene, spille spil sammen med hundene, være i naturen og meget mere. Lejren vil have fokus på at prøve mange forskellige aktiviteter, og forbedre relationen til sin hund. Undervisning og aktiviteter varetages af Emilie Munkholm.
Af aktiviteter kan nævnes:
Træning i lydighed, tricks, agility, dogfitness mm. Teoretisk undervisning. Undervisning i hundemassage. Tid til at spille spil, både med og uden hundene. Kreatid, hvor der kan laves udstyr til hundene. Filmaften. Bålhygge og snobrødsbagning. Ture på stranden med hundene for at bade. Gåture til havnen for at købe is.
Sommerlejren er åben for børn og unge i alderen 8-18 år.
Lejren inkluderer undervisning, mad, en t-shirt med hundelejr logo, samt overnatning i hyggelige dobbelte værelser. Deltagerne overnatter i værelser 2 og 2. Har man ønsker til værelseskammerat, tages der hensyn til dette. Hundene er på værelserne sammen med børnene, kan hunden ikke dele værelse med en anden hund, skal hunden kunne være i bur om natten. Har man en hund som har specielle behov, kan nærmere hensyntagen aftales ved tilmelding.
Dato: 30/06-02/07 2025 Ankomst d. 30 kl. 10, afhentning d. 02 kl. 16. Adresse: Ovenskovvej 18, 9640 Farsø
Pris for deltagelse er 2200 kr.
Tilmelding på www.munkholmhundecenter.dk
Tilmelding er økonomisk bindende, og der betales ved tilmelding. Begrænset antal pladser.