🎶GRATIS KONCERT med Aphaca på Domkirkepladsen 🎶
✖️Fredag 27. juni kl. 21.30✖️
Lyden af nu er lyden af Aphaca - og du vil ikke gå glip af den!
Gør dig klar til en musikalsk oplevelse, hvor fællesskab, følelser og stærke melodier går op i en højere enhed, når det københavnske band Aphaca indtager scenen på Domkirkepladsen.
Aphacas livekoncerter er allerede blevet kendt for deres intensitet og følelsesmæssige nærvær. Med en energi, der trækker på ungdommens nerve, og tekster, der rammer direkte i hjertet, er bandet klar til at møde Viborg med sange som bl.a. 'Mig og min mund', Kan du mærke suset?' og en række nye sange.
Hver sommer i slutningen af juni forvandles Viborg til en by i feststemning, når Snapsting samler op mod 100.000 gæster til kultur, koncerter, sport, leg og fællesskab. Med rødder helt tilbage til 1400-tallet er Snapsting en tradition, der bringer folk sammen - dengang for handel og markeder, i dag for at fejre livet, sommeren og de gode oplevelser.☀️
I år kan vi glæde os over det største og mest ambitiøse musikprogram nogensinde, takket være Viborg Ambassadørerne, Viborg Kommune, Vi er Viborg og en række lokale ildsjæle, der har taget Nytorv til sig som deres musikalske hjerte.♥️
I begivenhederne zoomer vi ind på underholdningen på Nytorv, hvor stemningen bliver elektrisk med et alsidigt program af både velkendte navne og nye musikalske oplevelser. Vi kigger også mod Domkirkepladsen, hvor udvalgte koncerter sætter rammen for unikke musikalske øjeblikke. Kom og vær med til at fejre sommeren, musikken og fællesskabet!
Glæd dig til ni dage fyldt med liv, musik og fællesskab - vi ses til Snapsting 2025.🎵
Se hele programmet for Snapsting her:
https://snapsting.dk/
You may also like the following events from Vi er Viborg:
Also check out other
Concerts in Viborg,
Sports events in Viborg,
Music events in Viborg.