Spillestedet Harders rykker ud – og inviterer til eftermiddagskoncerter i det sydfynske øhav!
Torsdag den 21. august
Dørene åbner kl. 18.30 | Koncertstart kl. 19.30
Pris: 80 kr + gebyr - køb billetten på www.harders.nu
Når sensommerlyset sænker sig over Sydfyn og øerne, pakker Spillestedet Harders musikken under armen og tager på turné i lokalområdet. Som en del af en række særlige eftermiddagskoncerter rykker Harders ud af de vante rammer og skaber nærværende musikalske oplevelser i unikke, historiske omgivelser – og denne gang går turen til Taasinge Museum.
Vesselil bringer Øhavets glemte musikskatte til live! Med udgangspunkt i gamle, håndskrevne nodebøger og lokal musiktradition inviterer den DMA-nominerede trio Vesselil publikum til en særlig koncert på Taasinge Museum som led i deres sensommerturné ”Glemte toner fra Øhavet”. Her genoplives en rig og næsten glemt musikalsk arv fra Sydfyn og øerne omkring – i nutidige og nærværende fortolkninger.
I deres research har trioen fundet melodier og sange i arkiver, på lofter og hos lokale spillemænd – fra Ærø, Langeland og Drejø til Tåsinge og Svendborg. Disse skatte danner kernen i en koncert, hvor gamle dansemelodier og viser vækkes til live gennem Vesselils stærke musikalske nærvær, smukke arrangementer og sans for historiefortælling.
Vesselil består af:
Clara Tesch – violin, bratsch, kor
Elisabeth Dichmann – violin, kor
Maja Aarøe Freese – femstrenget cello, sang
Trioen er kendt for deres kammerfolk-lyd – en krydsning mellem nordisk folkemusik og nykomponeret musik, ofte med kvindeskæbner i centrum. I koncerten i Drejø forsamlingshus vil de præsentere både bearbejdede versioner af de gamle melodier og nykomponeret musik inspireret af materialet.
Koncerten er en del af Harders’ sommersatsning på at bringe musikken ud i lokalsamfundet – i samarbejde med Svendborg Kommune, Tåsinge Museum, Café Kroen og Drejø Forsamlingshus.
Glæd dig til en aften, hvor musikken møder historien, og hvor de glemte toner får nyt liv.
You may also like the following events from Spillestedet Harders:
Also check out other
Concerts in Svendborg,
Music events in Svendborg,
Entertainment events in Svendborg.