Invitation til mindeceremoni
Kære jer,
Lørdag d. 16. august kl 11.00-13.00 vil vi gerne invitere til mindeceremoni/højtidelighed for at ære Martins minde.
Invitationen er til alle der, på den ene eller anden måde, føler sig forbundet til Martins fortid, nutid eller fremtid.
Vi mødes udenfor, under solen i cirkel med tæpper og stole omkring. I midten er der et alter, med Martins urne og en masse skønhed og minder omkring.
Vi samles for at ære alt hvad Martin gav til os og jer hver især. Nærvær, finurlighed, humor, ærlighed, troskab og kærlighed er nogle af vores ord. Og for at sende lys og kærlighed til hans sjæls videre rejse.
Vi ønsker os allermest at Martins venner og kollegaer medbringer billeder fra deres tid og oplevelser med Martin. Gerne med skrift bagpå om hvad og hvor billederne er fra. Som kan komme på alteret og senere i en bog som drengene kan tage med sig gennem livet.
En bog fyldt med kærlighed, billeder af deres far igennem hans liv med små fortællinger derfra.
Du må meget gerne byde ind til alteret med enkelte blomster, en sten, et minde eller noget helt andet du gerne vil give til Martin med.
Du må meget gerne byde ind til alteret med enkelte blomster, en sten, et minde eller noget helt andet du gerne vil give til Martin med, men de klassiske store blomster - og bårebuketter svære at inkludere i formen.
<3 Så tænk hellere enkelt og smukt <3
Sammen med alle de andres ting, skaber vi et tæppe af kærlighed og skønhed, vævet af alle de mange sjæle som Martin har berørt gennem hans alt for korte liv.
Under ceremonien vil vi rigtig gerne byde ind til at vi skiftes til at fortælle historier fra Martins liv. Små pudsigheder. Store begivenheder. Et stykke musik, en sang, Alt er tilladt. Hvor mange der kan få ordet i længere tid kommer naturligvis an på hvor mange vi bliver.
Måske kunne præsentation og fortællinger komme fra grupper, der har historie med Martin. Jeg kan lige umiddelbart komme i tanke om, gymnasievennerne, Engelsk-posen, Super16, Collinsgade-bande, men jeg ved der er mange mange flere.
Ceremonien bliver i Martins ånd uformel og utraditionel. Men så alle kan være med.
Adresse:
Haven v./ Fjællebroen Gæstgiveri
Strandhuse 45
5600 Faaborg
(Eller filmstudiet som mange af jer nok kender)
Medbring:
- Meget gerne billeder af Martin fra jeres tid og oplevelser sammen. Som børnene må få bagefter. Og skriv meget gerne bagpå hvad, hvem og hvornår.- Meget gerne pynt til alteret.
- Tøj så du kan være ude ( og i lige de farver du tænker du skal ære Martin i)
- Tæppe at sidde på (vi har stole til de der behøver det)
- Egen flaske til drikkevand under ceremonien (det bliver dejligt vejr)
- Din egen kop til the/kaffe
Meget gerne be om:
- Husk og kom “frokost afspiste”
- Jeg vil gerne kærligt frabede mig der bliver filmet under vores samvær. Enkelt foto er velkomment.
Efter ceremonien går drengene og jeg ned på havnen til Martin båd, hvorfra asken spredes til sidst.
I er meget velkommen til at se med, fra havnen, men der er ikke mulighed for at sejle med ud.
Til jer der ikke kan komme og normalt ville have sendt en buket:
Martins aske kommer i havet lørdag ved 13.30 tiden så pluk en blomst og gå til havet hvor du er i stedet og send ham godt afsted i jeres hjerter. Dette kan gøres når som helst efter det passer jer <3 Havet er forbundet over hele verden <3
Kærligste hilsner
Melek, Orla og Kalle
Lisbet og Mikkel
--------------------
Kære alle jer der på en eller anden vis har krydset Martins vej igennem hans alt for korte liv.
Lørdag d. 16. August holder vi en afskedcermoni for Martin tæt på Fjællebroen havn, 5600 Faaborg
Vi melder nærmere detaljer ud senere.
Kom hvis du mærker kaldet 🫶🏽 alle er velkommen. Om du har kendt Martin hele livet eller blot nyeligt har krydset hans vej.
Vi mindes uformelt, i kærlighed og helst med et lille smil hist og her,som Martin helt ville det ❤️💫
Hjælp mig meget gerne med at få røgsignalet ud til alle Martins “gamle” venner fra København som i tænker kunne ønske at være med, eller bare gerne vil vide besked 🫶🏽 jeg kender langt fra alle 💫kh. Melek