Den Sønderjyske Hustrio welcomes you to “Jazz At The Living Room”#19.
Jazz at the Living Room feat. Malene Mortensen & Casper Christensen
Koncerten afholdes på Sønderborg Musikskole eller
følg koncerten online kl. 15.45 på: https://www.youtube.com/@CreativeMusicSoenderjyll-ul4tn
MALENE MORTENSEN er en dansk sangerinde. Hun debuterede i 2003 med albummet Paradise (Universal Music) med Niels-Henning Ørsted Pedersen, Niels Lan Doky og Alex Riel. Hendes andet soloalbum kom i 2005 med bl.a. israelsk/ amerikanske bassist Avishai Cohen, som især er kendt fra Chick Corea’s “New Trio”. Malene Mortensen har udgivet ni album i eget navn med internationale stjerner som Chris Potter, Mike Stern, Christian Sands, Paul Hinz, Chris Minh Doky & Terreon Gully.
CASPER CHRISTENSEN er en fremtrædende guitarist og en af de mest lovende unge stemmer på den danske jazzscene. Med et solidt fundament i jazzguitartraditionen, inspireret af mestre som Jim Hall, Wes Montgomery og Doug Raney, kombinerer han dyb respekt for traditionerne med en nysgerrig tilgang til genren og dens mange udtryk. Casper turnerer flittigt i Europa og er kendt for sin evne til at forene teknisk kunnen med en stærk musikalsk personlighed.
DEN SØNDERJYSKE HUSTRIO består af tre fantastiske musikere:
Steffan Grarup er jazzpianist og komponist. Han er en bredt favnende musiker der behersker mange stilarter med stor sikkerhed. Han er en legende og afsøgende improvisator og en sikker frontfigur i “Den Sønderjyske Hustrio” Grarup er kandidat fra Syddansk Musikkonservatorium i 2017. Ud over Den Sønderjyske Hustrio og Renga er Steffan en del af det eksperimenterende folk band “Sjælfugle”.
Bassisten Niels Præstholm er veteran i dansk jazz med mere end fyrre år på den danske jazzscene. Han er kommet vidt omkring gennem årene. Startede karrieren i det Københavnske jazzmiljø med hundredevis af koncerter blandt andet med legender som Kenny Drew, Ernie Wilkins, Teddy Wilson, Richard Boone, Sahib Shihab og mange mange andre. Senere etablerede han sig som kapelmester og komponist indenfor den nordiske jazz og improvisationsmusik med bl.a. flere inkarnationer af orkesteret Embla med koncerter over hele verden. I dag bosat i Sønderjylland og en sikker ankermand i Den Sønderjyske Hustrio og leder og iværksætter af mange projekter.
Sidste mand i Den Sønderjyske Hustrio er trommeslageren Chris Falkenberg. Falkenberg er en musiker og komponist i rivende udvikling. Samtidig med at være en populær og stensikker trommeslager i mange bands og projekter, blandt andet “Sjælfugle” med Steffan Grarup” er han i fuld gang med at udvikle sit eget system indenfor elektronisk bearbejdning af trommesættet.
You may also like the following events from Sønderborghus:
Also check out other
Music events in Sonderborg,
Entertainment events in Sonderborg.