Svith & De Unge afslutter sæsonen på Walthers Musikcafé, og vi er fakkertalt nået til 7. gang, så nu er det en ægte, opblæst og vedtaget tradition.
Lørdag d. 21.06.2025
🎵kl. 19.00 - Dørene åbner
🎵kl. 20.00 - Koncertsstart
GRATIS
Walthers' unge publikum må lide under håndspillet musik af både ny og ældre dato uden dakkedak, autotune og andre digitale monstrøsiteter, men de får hjælp til at stå aftenen igennem af et sædvanligvis talstærkt boomer-publikum, som for sin del vil nyde den akustiske klang af guitarer, de flotte vokalharmonier og bas i absolut bundklasse.
Sammen forenes generationerne således i den alsidige musik, store fadbamser og drinks fra øverste hylde.
Jeppe Vejs og Mikkel Kruhøffer (aka Vejs & Kruboeuf, aka De Unge) og den påtrængende ældre medborger, Svith (som ved samme lejlighed afrunder sin 13. sæson som lydonkel på Walthers), diverterer atter en gang med Mona-sangen, Oste-sangen, Fy-fy-skamme-sangen og alle de andre usædvanlige klassikere, som man ikke kan høre hvor som helst.
Der er gratis entre, det starter kl. 20 - og det bli'r hyl!
🎶 2025 er fyldt med en masse godter!
Tjek kalenderen og sikre din billet på www.Walthersmusikcafe.dk
Kom for musikken, bliv for hyggen – vi glæder os til at se dig!🎶
ÅBNINGSTIDER
Torsdag: 14.00 – 00.00
Fredag: 14.00 – 02.00
Lørdag: 10.00 – 02.00
You may also like the following events from Walthers Musikcafé: