Når vi vender ørerne - Om at gå ud i verden og arbejdslivet med nærvær forrest
Hvordan kan det se ud rent praktisk, når vi har opdaget, at vi ikke oplever liv og verden udefra og ind - men at alt opstår inde i os selv?
Jeg er gymnasielærer og har arbejdet med unge i +20 år. Da jeg tilbage i 2021 opdagede, hvordan vi fungerer psykologisk, ændrede mit arbejdsliv sig markant - og dermed min væren i verden. I dag ”vender jeg ørerne”, når jeg underviser og vejleder unge elever og kolleger: Så opstår der lethed, flow, kreativitet og mestring. (Og jeg kommer hjem fra job uden at være bekymret og udmattet!).
Jeg giver denne aften konkrete eksempler på, hvordan De Tre Principper kan se ud i praksis - og hvordan det er en gamechanger at lytte fra et roligt sted og løse det, der skal løses, derfra.
Alle er velkomne til arrangementet, hvor der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og samtale. Jeg tager udgangspunkt i mit lærerliv, men med dybde og humor i formidlingen handler aftenen helt grundlæggende om mennesker og håb.
Kærlig hilsen Kirsten
Lidt om Kirsten:
Kirsten underviser i dansk og psykologi på gymnasierne HHX og HTX. Hun arbejder herudover med trivsel blandt egne elever og frisør- og mediegrafikerelever.
Hun er uddannet fra 3P Instituttet i 2022 og forfatter til bøgerne ”12 tekster om tanker og trivsel - Lærerens genvej til elevens læring” og ”Psykisk Sundhed - din lille guide - Trivselsbog til unge”. Begge bøger er udgivet i samarbejde med 3P Forlaget.
Du kan på LinkedIn læse konkrete eksempler på hendes arbejde ud fra De Tre Principper.
Alt det praktiske:
TID: OBS NYT klokkeslæt for start. Den 2. september 2025. Kl. 19.00 til 21.00. Døren åbnes kl. 18.30, så kom gerne for at sludre lidt før vi starter.
STED: TH Langs Skole, Skoletorvet 1, 1. sal, 8600 Silkeborg.
PRIS: OBS NY pris. 135 kr. og så må du tage en god ven/veninde, din kollega, nabo, søster/bror, datter/søn, mor eller far med under armen. Dvs. en billet gælder for to personer.
FORPLEJNING: Kaffe, te, vand og snacks er med i prisen.
TILMELDING: Sker via MobilePay. Indbetal 135 kr. til boks nr. 6449UE
• Hvis du har en anden person med, skriv det venligst i beskedfeltet, så vi sikrer en plads til alle.
• Hvis boksen er lukket i MobilePay, er arrangementet fyldt op. Du kan komme på venteliste ved at skrive en mail til Mette Lene (se nedenfor under kontakt).
• OBS NYT. Penge refunderes ikke ved afbud, men hvis du gerne vil give din plads videre til en på ventelisten, så skriv gerne til Mette Lene (se nedenfor under kontakt) og hun vil give besked videre.
FOTOGRAFERING: I løbet af aften kan der blive taget billeder, som kan bruges til markedsføring. Hvis du ikke ønsker dette, bedes du henvende dig til Mette Lene på selve aften.
PARKERING: Parkeringskælder Binderslev Plads. Gratis fra kl. 18.
OFFENTLIG TRANSPORT: Silkeborg station ligger få minutters gang fra TH Langs Skole.
ARRANGØR: Mette Lene Kristiansen. Sygeplejerske, psykoterapeut og coach med et fundament inden for De Tre Principper, som de er beskrevet af Sydney Banks
KONTAKT: Mail:
bWV0dGVsZW5la3Jpc3RpYW5zZW4gfCBnbWFpbCAhIGNvbQ== Tlf.: 28552988 eller via Messenger.
LØBENDE INFO OG INSPIRATION: Vil du vide hvad der sker fremadrettet eller hvis der er ændringer i et arrangement, så følg Facebooksiden Café Livskraft – Mental sundhed for alle www.facebook.com/DeTrePrincipper Det er også her jeg vil dele inspiration om vores mentale sundhed.
Glæder mig til at møde dig i Café Livskraft.
Kærlig hilsen Mette Lene
You may also like the following events from Café Livskraft - Mentalsundhed for alle:
- This August, 14th August, 07:00 pm, Linda og Peter Winding - Fra stress til tilfreds in Silkeborg
- This September, 24th September, 07:00 pm, Rikke Vester Roursgaard - Vrede og skam in Silkeborg
- This October, 14th October, 07:00 pm, Henrik Andersen - Dig, du er ligesom mig in Silkeborg