𝗸𝗼𝗻𝗰𝗲𝗿𝘁 𝗶 𝗣𝗿𝗮𝗻𝗮 𝗟𝗼𝘁𝘂𝘀 🧡🎶💥
MIRAKEL er en ny og spændende duo, der mixer genrer på kryds og tværs.
www.mirakel.band
Med rødder i både østlig og vestlig folkemusik, pop, sacred music og elektro skaber Marte Schau og Mikael Fleron en lyd, der er helt deres egen. De er to kompetente musikere med mange års erfaring på worldscenen. Sammen har de skabt en ny genre: Spiritual Electro Folk.
MIRAKEL løfter jer på lette vinger af virtuositet og legelyst, med catchy popsange og frie improvisationer. Deres musik bevæger sig fra det stille og inderlige til det dansevenlige og nærmest hypnotiske. Og når Martes stemme og Mikaels saxofon flettes sammen, med svævende atmosfærer og groovy beats, er der kærlighed i luften!
Deres repertoire er egne kompositioner, hvor små mantraer indimellem sniger sig ind, og giver publikum mulighed for at synge med og blive en del af oplevelsen.
Teksterne er primært på engelsk og bærer budskaber om kærlighed, lys og glæde, der opfordrer til at vælge kærlighedens vej.
Marte og Mikael er ægtefolk og kender hinanden virkelig godt, både personligt og musikalsk, så grænserne er frie, og magi opstår, når de leger med tangenter, harpe, saxofon, beats og vokaler.
Marte er en urkraft. Hendes vilde stemme spænder fra den dybeste varme, over det rå og kraftfulde til det helt lyse krystalklare udtryk. Med hjertet i hånden, giver hun dig muligheden for at føle, mærke og give slip.
Mikael´s hovedinstrument er saxofonen. Den dukker også op med kaskader af nordiske og orientalske toner, når han improviserer frit, i MIRAKEL´s blide univers. Han er også maskinmester, og får synthesizere og beats til at gynge!
Med deres loopere bygger de lag på lag af vellyd, og deres optrædener er fulde af nærvær og humor. Glæd jer til en mirakuløs kærlighedsbruser!
Anbefaling: "Jeg havde den store fornøjelse at opleve Marte og Mikael til en fantastisk koncert. Jeg var dybt begejstret og kunne mærke deres musik i hver eneste celle i min krop.
Deres ro og udstråling er vidunderlig, og Martes stemme er utrolig smuk. Det var en dybt rørende og spirituel oplevelse, som jeg varmt kan anbefale til alle, der ønsker at forbinde sig med musik på et højere plan.
Der er ingen tvivl om, at disse to lader musikken strømme igennem dem uden modstand. Så kærligt og opløftende." — Gitte Koldtoft
Følg med på Instagram,
https://www.instagram.com/mirakel.band/
hvor der jævnligt lægges musik og videoer ud. Der er endnu ikke udgivet noget på streamingplatformene, men det varer ikke længe ☀️
www.mirakel.band
Det praktiske:
Entré : 175,00 kr. som betales i døren.
𝗧𝗶𝗱 & 𝘀𝘁𝗲𝗱:
Torsdag den 23.10.2025 kl. 19.00 - 20.30 i Prana Lotus
Holbækvej 44B, 4000 Roskilde,
Dørene åbnes kl. 18.45
Arrangementet kræver tilmelding som du gør her på siden eller
her på linket:👇
https://www.pranalotus.dk/tilmelding
Kærlige hilsner
Prana Lotus
v/Joumana & Matheuz
You may also like the following events from Prana Lotus:
Also check out other
Music events in Roskilde,
Entertainment events in Roskilde,
Concerts in Roskilde.