En ny æra startede, da Musikforeningen 5-øren præsenterede David Miilman Group på Kulturhuset Islands Brygge, og det var tilløbsstykket til den helt store åbningskoncert på The Plant på Raffinaderivej, som har en kapacitet, der cirka svarer til Amager Bios.
Den 20. oktober fejrer vi begyndelsen på den nye æra med en festlig åbningskoncert, hvor nogle af Danmarks bedste sangskrivere står sammen på scenen. Alle har de hver især tæt tilknytning til Amager Bio, og de ser frem til at støtte Musikforeningen 5-ørens virke.
I kan opleve følgende 5 kunstnere, der forbereder sig med en perlerække af sange, der vil danne en større helhed til denne helt specielle aften:
Poul Krebs
Peter Sommer
Signe Svendsen
Anne Dorte Michelsen
Michel Belli
Sammen med et stærkt orkester bestående af Rune Kjeldsen (guitar), Palle Hjorth (keys), Casper Simonsen (trommer) og Troels Skjærbæk (bas) vil de fem favne både det intime, det stemningsfulde og det energifyldte.
Koncerten bliver en varm og helt speciel markering af alt det, Musikforeningen 5-øren står for.
Also check out other Music events in Copenhagen , Entertainment events in Copenhagen .