Praktisk info:
📍 Rødovre Rådhusplads, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre
📅Dato: 16. August
⏲ Start: 13:00
⏲ Slut: 17:00
Programmet annonceres på et senere tidspunkt.
Kom og vær med til en dejlig sommerdag på Rådhuspladsen, en dag med genbrug og miljø i centrum. Det er vigtigt at alle kan lære styrkerne ved at genbruge og derfor afholder Rødovre Ungeklimaråd loppemarked lørdag d. 16 august, hvor du og alle du kender er inviteret!
Udover muligheden for både at sælge og købe en masse brugbare dimsedutter eller dingenoter, så får du også muligheden for at høre fra flere lokale ildsjæle, der vil komme og fortælle lidt om hvad de gør for klimaet. Så tag en ven under armen og kom forbi Rådhuspladsen til Ungeklimarådets grønne loppemarked!
Info til dem der vil sælge:
- En stand koster 60 dkk (først til mølle-princip)
- Man må godt selv tage et bord med, vi har 40 borde man kan låne (maks. 1 pr stand), når disse løber tør kan man kun tage eget bord med.
- Hvis man vil have en stol at sidde på ved sin stand, så skal denne selv medbringes.
- Der vil ikke være mulighed for opsætning af pavilloner.
- En stand er 3x2 meter.
- Der er ikke mulighed for at leje stativ eller bøjler til tøj, men man må gerne selv medbringe.
- Der vil være gratis vand i løbet af hele dagen.
- Det man ikke sælger, skal tages med hjem igen.
- (Vigtig!) Man må ikke køre ind på Rådhuspladsen, man må læsse af ved Viften (ved Gunnekær), det vil dog ikke være muligt at parkere der hele dagen.
- I tilfælde af meget dårligt vejr bliver arrangementet aflyst. Hvis arrangementet bliver aflyst får du en sms på det telefonnummer du har overført penge fra til mobilepay-boksen, og får alle penge retur.
Hvis du skulle være interesseret i at have din egen stand til at kunne sælge dine ting fra, så send kr. 60 til nedenstående MobilePay boks. HUSK at skrive navn og hvorvidt du vil låne bord fra os.
MobilePay boks med navn "RUKR Loppemarked": 2370PA
Hvis du har nogle spørgsmål i forbindelse med loppemarkedet, så kan du skrive til os på denne mail:
cm9lZG92cmV1bmdla2xpbWFyYWFkIHwgZ21haWwgISBjb20=