Kulturhus Risbjerggaard præsenterer i samarbejde med Aarhus Universitet til et gratis foredrag om tarmbakterier ved DNA-forsker Oluf Borbye Pedersen.
Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.
I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.
Bliv klogere på hvordan dét foregår, og om hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.
Oluf Borbye Pedersen har i 2024 sammen med Mette Mølbak skrevet bogen Professorens grønne energigrød udgivet ved Gyldendal.
Praktisk:
🗓️ Tirsdag d. 23. september
🕗 19.00-21.00 (Dørene åbner 18.30)
🎟️ Fri entré: Arrangementet er helt gratis at deltage i
📍 Strungesalen, Kulturhus Risbjerggaard
Det er muligt at købe drikkevarer og snacks i baren
📽️ Foredraget livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken i Aarhus
Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget.
Datoer med gratis naturvidenskabelige AU-foredrag i efteråret 2025:
Tirsdag d. 23. september kl. 19-21: Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask
Tirsdag d. 21. oktober kl. 19-21: Forædlingen af mennesket – før og nu
Tirsdag d. 28. oktober kl. 19-21: DNA og fossiler udvider vores stamtræ
Tirsdag d. 11. november kl. 19-21: Kan vi finde liv udenfor Jorden?
Tirsdag d. 18. november kl. 19-21: Kunstig intelligens: fra IT til samfund
Læs mere om Aarhus Universitets offentlige foredrag her:
https://ofn.au.dk/
You may also like the following events from Kulturhus Risbjerggaard: