Alle er velkomne til fernisering fredag 8. august kl. 14, når vi åbner sensommerens kunstudstilling af udvalgte værker af tolv forskellige keramikere og pottemagere.
Samsø har haft mange pottemagere og keramikere gennem tiden. Især i 1980erne blomstrede pottemagerværkstederne på øen, hvor kvinder som Janne Berg, Hanne Borg, Annette Printz, Sigrid Hovmand og Liller lagde stilen.
Det er lykkedes at samle værker fra 1957 og frem til i dag af 12 forskellige pottemagere og keramikere, alle med tilknytning til øen. Flere er her desværre ikke mere – men Samsø har heldigvis stadig mange aktive keramikere, som holder de gamle dyder i hævd. Og med en stor kunstnerisk tilgang til faget.
De udstillende keramikere er:
Lea Grau Møller, Nørreskifte
Sanne Bech, Ballen
Annette Printz, Knebel
Sigrid Hovmand, Nordby
Hanne Borg, Beder
Mille Ågesen, Vrads
Liller, Hou.
Og dem som ikke er mere:
Ole Palm
Gustav Ottosen
Poul Hauch Sørensen
Charlotte Johannsen (tidl. Elhauge)
Janne Berg, Pottemageren fra Hemmed.
Billedet viser en lille skål fra 1962 af Gustav Ottosen - meget tidstypisk (men skrøbelig).
Keramikudstillingen kan opleves fra 8. august til 5. september på Samsø Bibliotek.