Svampe og spiselige urter – en guidet tur i naturens spisekammer, lørdag d.27. september
Beskrivelse
Vil du med på en vild gastronomisk efterårsoplevelse?
Lørdag d.27. september inviterer Hjelmhuset og Danmarks Naturfredningsforening i Vordingborg til en kulinarisk dag med vild mad fra Møn. Vi sanker og laver fin middag i Hjelmhuset.
Du får inspiration til at lære at samle og tilberede nogle af de spiselige urter og svampe, vi kan finde i det tidlige efterår (suppleret med lokale og økologiske produkter). Eller du kan nøjes med at deltage i festmiddag om aftenen, hvor vi vil hygge og hylde naturens gavmildhed.
Dagsprogram (ca. tider)
Del 1 – sanketur og madlavning (maks. 15 deltagere):
10.00 Vi mødes på parkeringspladsen ’Ved Tønden’, Sandvejen 4, Ulvshale Strand. Velkomst og intro om god sankeskik v/ Marianne Bendixen
10.10 - 14.00 Guidet sanketur i Ulvshale - skov, strand og enge. Vi spiser medbragte frokostmadpakker undervejs.
14.00 – Fælles afgang mod Hjelmhuset, Rytzebækvej 1
Ca. 14.30 Over en kop kaffe tager vi bestik af dagens sankeudbytte og går i gang med at forberede aftenens festmiddag over bål (inkl. borddækning mv.)
Del 2 – fællesspisning og hygge (maks. 40 deltagere udover dagens kokke)
18.30 Vild velkomstdrink og introduktion til aftenens menu.
19.00 – ca. 21.00 Fællesspisning herefter oprydning og opvask i samlet flok.
Husk:
Turmadpakke og vand til sanketuren. Medbring en lille skarp kniv, en kurv med hank, gode travesko/-støvler og overtøj tilpasset vejret. Du skal have 5-8 km i benene til sanketuren.
Pris:
275 kr. pr. pers. for deltagelse i sanketur, madlavning og middag (150 kr. for deltagelse i middagen alene). Drikkevarer kan købes i Hjelmhuset.
Guide:
Marianne Bendixen er ivrig svampejæger, sanker og formand for foreningen “Den Grønne Port “. Her står hun for at arrangere svampe- og sanketure. Marianne er desuden arkitekt.
Arrangementet er sponsoreret af Danmarks Naturfredningsforening og overskud fra tidligere fællesspisninger i Ø mad gruppen i Hjelmhuset.
Arrangement detaljer
Tid og dato
10:00 - 21:00 | 27. september - 2025
Adresse
Sandvejen 4, 4780 Stege
Mødested
"Ved tønden" P-pladsen lige efter Campingpladsen på Ulvshale
Arrangør (DN Vordingborg)
Tilmelding
Tilmelding: Først-til-mølle, dog senest den 22. september 2025 til MB pay363600mrk Sanke tur og spisning 275 kr eller MB pay363600mrk Spisning 27 september 150 kr