Kære nye, nuværende, tidligere og potentielt kommende pædagogisk filosofistuderende og interesserede
Hermed inviterer Pædagogisk filosofisk forening til semestres første fyraftensfilosofi d. 5/9/25 kl 17:00.
Her vil Jasmin Emine Eleena Pehlivan, Cand. Pæd. i pædagogisk filosofi afholde et specialeafhandlingsoplæg, der udfolder Simone de Beauvoirs fremmedgørelsesbegreb.
Jasmin beskriver oplægget emner og tematikker på følgende vis ''Mit oplæg omhandler Simone de Beauvoirs fremmedgørelsesperspektiv, der er centreret om
kvinden. Min analyse viser, at Beauvoirs fremmedgørelsesbegreb faktisk rummer forskellige
fremmedgørelsesfaser, -former og -typer som kvinden undergår.
Jeg kommer ind på begreber som: Kropslig- og figurativ fremmedgørelse, dobbelt fremmedgørelse
samt transcenderende transcendens/immanens. Med disse begreber illustrerer jeg de
fremmedgørende faktorer, der påvirker kvinden.
Du får et indblik i fremmedgørende elementer i kvindens liv såsom: kropslig distancering, mental
flugt, vekslen mellem at overskride sine grænser og blive trukket tilbage til passivitet''
Oplægget afholdes live i Emdrup. Der vil også blive oprettet et zoom-link, som kan tilgås af dem, som har langt til Emdrup.
Der kan købes kolde øl og vand til arrangementet.
📍 Emdrup: Tuborgvej 164, 2400 København NV, bygning A, lokale 214.
Tag din filosofimakker under armen, vi ses til fyraftensfilosofi.
Bedste hilsner fra
Pædagogisk filosofisk forening.