Oplev Aarhus Jazz Orchestra sammen med sangerinde Anne Hjort, når de sammen puster nyt liv i nogle af de mest mindeværdige øjeblikke fra Aarhus’ pulserende musikliv i 1980’erne. Koncerten tager afsæt i DRs anmelderroste dokumentar Miraklet i Århus og byder på en perlerække af sange, der stadig sidder på rygraden – fra de ikoniske radiohits til de mere skæve og elskelige numre, der satte tonen for en hel generation.
På scenen binder Mek Pek det hele sammen som vært – med historier, humor og personlige glimt fra en tid, hvor Aarhus blomstrede som et musikalsk epicenter i Danmark. Koncerten dirigeres igen i år af den altid karismatiske Nikolai Bøgelund.
Glæd dig til en musikalsk rejse tilbage til et årti fyldt med energi, kreativitet og fællesskab, når Aarhus Jazz Orchestra og Magistraten for Sundhed og Omsorg traditionen tro inviterer indenfor til koncert på Aarhus Rådhus. En koncert for både øret og hjertet, hvor genkendelsens glæde og den gode stemning er i centrum.
Der afholdes 2 koncerter lørdag d. 6. sep., så du har mulighed for at købe billet til koncerterne klokken:
🕰️ 13:00-14:00
🕰️ 15:30-16:30
Koncerterne holdes i Rådhusets smukke rammer i Rådhushallen.
📍Aarhus Rådhus, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C.
Also check out other Music events in Arhus, Entertainment events in Arhus, Concerts in Arhus.