Kom og mød bla. ministeren for Grøn Trepart Jeppe Bruus ved folkemødet om Ren Arresø. (Jeppe Bruus har desværre meldt afbud og vi arbejder på en anden repræsentant)
Der er sket meget siden sidste års folkemøde. Der er kommet forøget politisk fokus på søen og det fokus skal fastholdes, så derfor afholder vi igen i år et Folkemøde.
Der vil være tre debatter på Folkemødet: Hvad betyder den Grønne trepart for Arresø, Hvad kan vi selv gøre for at få en ren sø, og Hvem og hvordan tager vi de næste skridt.
Stop udledning, start oprensning!
Udover ministeren kommer 3 borgmestre og en viceborgmester fra de berørte kommuner, bestyrelsesmedlemmer fra Nordsjællands Landboforening, folketingspolitikere, Dansk Naturfredningsforening samt lokale ildsjæle.
Debatterne modereres af journalist og forfatter Niels Krause-Kjær.
Der vil være boder med information, samtaler og inspiration fra lokale organisationer og foreninger fra kl. 12.30
Og der vil være økologisk mad og drikke fra Rabarbergården, og økologisk kaffe og kage fra Mariannes Køkken.
Sidste år deltog op mod 350 i løbet af eftermiddagen og vi håber derfor igen i år at se rigtig mange!
Hele programmet for folkemødet kan du læse på vores gruppes facebook side:
https://www.facebook.com/groups/534020855706038
Kom og vær med søndag den 7. september fra kl. 13.00 til 17.00. Pladsen med mad, drikke og informationsboder åbner 12.30.