Den 15. juni inviterer MidtFolk og Fermaten til folkfestival i de historiske omgivelser i Søby. .
Med i prisen på billetten er også indgang til museet i Søby Brunkulslejer, så hvis man ankommer i god tid, kan man opleve historien om brunkulslejerne inden en eftermiddag og aften fyldt med musik.
Du kan også tilkøbe en sandwich. Det gør du, når du køber billetten her på siden. Når du har lagt dine billetter i kurven, kan du efterfølgende tilkøbe sandwich. Salget af sandwich stopper den 13. juni.
I Søby Brunkulslejer er der fine adgangsforhold for gangbesværede og kørestolsbrugere til festivalpladsen.
🔸 𝗔𝗥𝗧𝗜𝗦𝗧𝗘𝗥 𝗧𝗜𝗟 𝗙𝗢𝗟𝗞𝗙𝗘𝗦𝗧𝗜𝗩𝗔𝗟𝗘𝗡 𝟮𝟬𝟮𝟱 🔸
𝗔𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀 𝗼𝗴 𝗕𝗲𝗻𝘁 𝗕𝗿𝗼
Anders kender du måske fra Fotovognen og bandet Fætters - og Bent var i 42 år en del af TØRFISK, før han i 2023 gik i land.
Anders og Bent Bro har spillet sammen i 15-20 år – og mens Anders mestrer flere instrumenter, holder Bent sig til sin guitar.Det er også Bent der forestår snakken og introduktionen til sangene, hvor flere nok også vil mene at snakketøjet er bedre end ”spilletøjet”.
Anders og Bent Bro vil tage publikum med på en sejltur i sang og musik med fortællinger fra det vestjyske område. Der indgår altid flere fællessange, så publikum også bliver en aktiv del af koncerten. Altså kort sagt: Et liv i fisk og musik mellem to Broer.
𝗟𝗮𝘂𝗿𝗮 𝗕𝘂𝗴𝘁𝗿𝘂𝗽
Med en lyd af indie folk, ørehængende omkvæd og hudløst ærlige tekster, observerer Laura Bugtrup verden og menneskerne omkring sig, samt sit eget liv og relationerne deri. Med en unik vokal, bølgende melodiske linjer og tekster der bevidst slår dig i ribbenene søger Laura at forstå sig selv og sine følelser, og vil hjælpe andre med at gøre det samme.
Hun har i løbet af sin blot et år lange karriere allerede opvarmet for navne som Kalaset og Barbro og har spillet på SPOT Festival, og med sig på scenen har hun sit band der gennem melodiøse folk-inspirerede arrangementer vækker sangene og deres tekster til live.
𝗠𝗮𝗹𝗹𝗲𝗺𝘂𝗸
Mallemuk er en ægte historie om at krydse et hav, som tager udspring i bandets tilblivelse, da forsanger Joakim Okkels boede i en bjælkehytte langt nord. Det er sange, som springer alle omveje over, og taler direkte til hjertet og til den tid, vi lever i. Mallemuks indie-folk formidler en hverdagsagtig melankoli og livskraft, med kloge og enkle sange og tekster.
Side 33 har sagt om deres koncert på Tønder Festival 2023 skrevet: “De historierige og til tider emnemæssigt tunge tekster, blev leveret med både humor og overskud. Mallemuk bandt med et moderne twist en tråd til den historiefortælling, som hele Tønder Festivalen er bygget op omkring, og med deres ildhu og flid for at bygge på, og blive endnu bedre, så skal det nok ende med at vort lille land en dag får sig et coverband, der kalder sig Mallemuk & Sons.”
Musikken skal med deres egne ord: “skæres ind til benet, -og det overfladiske skal væk”.
𝗗𝗲 𝗕𝗹𝗼𝗺𝘀𝘁𝗿𝗲𝗻𝗱𝗲 𝗝𝗮𝘀𝗺𝗶𝗻𝗲𝗿
I pauserne får du lov at opleve en af Tønder Festivals store succeser, nemlig Elmer på sav, Vagn på violin og endnu en Vagn på guitar. De går under navnet De Blomstrende Jasminer, og startede på Tønder Festival i et lille vasketelt. Siden da blev vasketeltet større og større, og de sidste år de spillede på festivalen, var flere hundrede til stede. Den 9. juni genopstår de en enkelt gang til fællessang i forsamlingshuset i Søby. Det bliver helt og aldeles fremragende.
You may also like the following events from Fermaten:
- Next Friday, 30th May, 09:00 pm, NEBULAH + support: KRAMMER - Fermaten, Herning in Herning
- This September, 18th September, 08:00 pm, Karl Kristian møder Tue West - Fermaten, Herning in Herning
- This September, 19th September, 09:00 pm, Downtown July - Fermaten, Herning in Herning
Also check out other
Music events in Herning,
Festivals in Herning,
Entertainment events in Herning.