🔸 Downtown July
🔸 Fermaten / Fredag den 19. september 2025
🔸 Døre: 20.00 / Koncertstart: 21.00
🔸 Pris: 175 kr.
🔸 Specialpris: Medlem (135 kr.) / Ungpris, under 25 år (100 kr.)
𝗢𝗠 𝗞𝗢𝗡𝗖𝗘𝗥𝗧𝗘𝗡
Downtown July kalder sig selv en midtjysk kærlighedsinvasion. Bandet har efterhånden cementeret sig som en ustoppelig kraft, og er nu for alvor klar til at katapultere sig ud i den brede befolknings bevidsthed. Udvalgt som en af de ti deltagere i KarriereKanonen 2025, med over en million streams og flere end 140 koncerter på spillesteder og festivaler i hele landet, tager bandet nu på efterårstour i hele Norden, med kulmination i Oslo, på legendariske Loppen og på Train i Aarhus.
Med singlen “Ku’ vi” i spidsen, tager bandet på deres største tour hidtil, som optakt til udgivelsen af deres kommende debutalbum “Kravler før vi går”. Pladen er produceret af Anders Boll (Ganger, Lowly, Rigmor), og lyder som hvis Tv-2 fik en efternøler med PATINA, fuld af høj poesi og uformelt flaberi, med introverte følelser, som bliver skreget ud over pumpende grooves og gribende melodier.
Downtown July er et band i traditionel forstand, bestående af fem meget forskellige personligheder – og du skal nok få dig en yndling. At tage til en koncert med Downtown July er som at tage til en udvidet familiefødselsdag, hvor snapsen blev knappet op for to timer siden og følelserne nu vælter ud. Og lige der, hvor tilværelsen bliver sat på pause for en stund, bevæger vi os sammen som en og griner og græder af alle livets facetter. Smukke som grimme. Et fællesskab, hvor man kan relatere til at livet er smukt, stærkt og hurtigt, men også at vi må kravle før vi kan gå.
You may also like the following events from Fermaten:
- This September, 12th September, 07:00 pm, Gratis koncert med Ida Laurberg / Kousgaards Plads in Herning
- This September, 18th September, 08:00 pm, Karl Kristian møder Tue West - Fermaten, Herning in Herning
- This September, 24th September, 07:00 pm, Ti Jeg Ka' Li' med Rasmus Steenberg - Fermaten, Herning in Herning
Also check out other
Concerts in Herning,
Music events in Herning,
Entertainment events in Herning.