Kom til hyggeligt vælgermøde med politisk debat, mad og musik på Herlev Bibliotek.
Arrangementet kræver tilmelding. Tilmeld dig senest den 26. oktober 2025:
https://place2book.com/da/sw2/sales/nx6b4avdh4
Denne aften sætter vi fokus på, hvordan kultur kan være en drivkraft i udviklingen af Herlev – både som ramme for fællesskab og som et redskab til at skabe sammenhæng og deltagelse i lokalsamfundet.
Hør Herlevs lokale politikere debattere spørgsmål som:
- Hvad betyder fokus på fællesskaber for Herlev?
- Hvilke potentialer og drømme har vi for Herlevs byrum og mødesteder?
- Og hvad er egentlig kultur i Herlev?
Benytter du selv et fællesskab i Herlev, og oplever du, at Herlev har et rigt kulturliv? Giv dit besyv med, når vi sammen sætter ord på kulturens rolle i Herlev.
Program:
- Lindehøj Gospelkor
- Velkomst, indledning og præsentation af politikerne (15 min) v. Cecilie Tarras Madsen
- Tema drøftelse fællesskaber + spørgsmål
- Tema drøftelse Mødesteder og byliv + spørgsmål
- Tema drøftelse Kultur til alle + spørgsmål
- Opsamling v. Claus Høxbroe
- Afrunding og tak for i aften
- Der serveres kaffe/te og en let anretning undervejs.
Aftenens moderator:
Bylivskoordinator, Cecilie Tarras Madsen, er aftenens moderator og styrer samtalen mellem partierne og publikum. Alle partier får mulighed for at præsentere deres perspektiver på kulturens rolle i lokalsamfundet, og der bliver god tid til debat og spørgsmål fra salen.
Denne aften er en del af kampagnen Danmarks Største Vælgermøde. Danmarks Biblioteksforening har taget initiativ til kampagnen, som optakt til kommunalvalget, og som understregning af biblioteket som rammen om den demokratiske samtale.
Læs Herlev Kommunes nye kulturpolitik:
https://herlev.dk/Media/638959512458547776/Herlev%20Kommunes%20Kulturpolitik%2010.09.2025.pdf