TORSDAGSTANKER
Som en del af et nyt koncept inviterer projektet ‘Museet i Vestskoven’ i løbet af 2025 til TorsdagsTanker i museumshaven på Kroppedal Museum. 🌳
Kom med til en spændende aften i det fri, få et glas vin eller en sodavand og hør om alt godt fra kulturhistorien, astronomien, naturen eller noget helt fjerde. 🧑🚀
JAGTEN PÅ LIV I UNIVERSET
Denne gang står aftenen i astronomiens tegn, når vi torsdag d. 14. august sætter fokus på ‘Jagten på liv i universet’. 🔭
Her kan du opleve museumsinspektør Lars Occhionero i samtale med videnskabsjournalist og forfatter Gunver Lystbæk Vestergård, når de dykker ned i spørgsmålet om liv i universet med udgangspunkt i bogen Vores levende univers.
Hvordan leder vi efter liv i rummet? Hvordan er der opstået liv på jorden? Og ved vi overhovedet, hvad liv er?
Tag med ind i astronomiens verden til TorsdagsTanker d. 14. august kl. 17. 🌠
🕰️Hvornår: 12. juni kl. 17 - interviewet starter kl. 17.30
📍Hvor: Museumshaven på Kroppedal Museum.
🎟️Pris: 75 kr. Billetter købes online.
PRAKTISK INFORMATION
Arrangementet starter med velkomst og vin kl. 17, mens museumsinspektør Lars Occhionero og videnskabsjournalist og forfatter Gunver Lystbæk Vestergård går på scenen kl. 17.30-18.30.
TorsdagsTanker foregår udendørs i museumshaven, så tag gerne tøj på efter vejret. Der vil være siddepladser til alle.
Ved dårligt vejr flyttes arrangementet ind på Kroppedal Museum.
Arrangementer i museumshaven er let tilgængelige for både gangbesværede og kørestolsbrugere gennem havens stisystem.
Museet i Vestskoven er en del af Kroppedal Museum. 🌿
Projektet er støttet af Nordea-fonden. 💙
You may also like the following events from Museet i Vestskoven: