Tag med på en rejse ind i kvantelivets fascinerende verden i selskab med forfatter og foredragsholder Henning R. Jensen, kvante biolog & DNA-forsker Nikolaj Sorgenfrei Blom, og ejer af Quantum Center Gilleleje, Charlotte Fruergaard.
I salonen – som finder sted på Mezzaninen i Gillelejes smukke Kulturhavn – kan du møde andre nysgerrige sjæle og deltage i en inspirerende samtale om, hvordan kvantefysikken giver os en dybere indsigt i det liv, vi lever – og skaber.
Henning R. Jensen, forfatter til bestselleren "Derfor skaber du dit eget liv – med baggrund i kvantefysikken", forklarer, hvorfor vi – ifølge moderne videnskab – har langt større indflydelse på vores liv, end vi normalt tror. Ifølge kvantefysikken er vi ikke blot tilskuere, men aktive medskabere af virkeligheden.
Nikolaj Sorgenfrei Blom, kvantebiolog og seniorforsker på DTU, dykker ned i vandets betydning og dets fascinerende egenskaber. Vi overværer et spektakulært eksperiment, hvor han – ved hjælp af elektrisk spænding – får vandet i to glas til at danne en bro, som hænger frit i luften, næsten som var den lavet af gelé. Gennem eksperimentet nærmer vi os en forståelse af vandets rolle i os selv – og som bro til det kvantefysiske univers.
Charlotte Fruergaard introducerer den nye EES-teknologi, som arbejder med skalarbølger og biophotonisk lys for at aktivere kroppens naturlige helingsprocesser. Teknologien – udviklet af Dr. Sandra Rose Michael i samarbejde med forskere og læger – helbreder ikke i sig selv, men skaber optimale betingelser for, at kroppen kan afgifte, regenerere og finde tilbage til balance.
Efter paneldebatten er der afsat tid til rundbordssamtaler med oplægsholderne og de øvrige deltagere – en unik mulighed for fordybelse og dialog i øjenhøjde.
Arrangementet er det første i en række samtalesaloner vi afholder i 2025 i anledning af FN’s Internationale år for Kvantevidenskab og Teknologi. Se mere på hjemmesiden: www.salonq.online
🎟️Standard Billetter kan købes for kr. 300 (pensionister og studerende 150)
Quantum Menu kan tilkøbes i restaurant Bolværket.
2 retter + velkomstdrink til kr. 325,- normalpris 375,-) Menuen bestilles på restaurantens hjemmeside senest d. 23 maj. Husk at skrive deltagerantal i kommentarfeltet, og kontakt restauranten, hvis du er vegetar eller andet.
https://spisehusetbolvaerket.dk/