“We will lift each other up
Higher and higher” -Unknown author
Du er hermed inviteret til fællessang ude i det fri i Søndermarken hvor vi synger med træerne, vinden solen og fuglene! Vi har fundet et meget ugeneret skønt sted, hvor der kommer meget få folk forbi.
Søndagssang er for alle, uanset om man har sunget meget, eller aldrig før.
Vi synger hinanden ind i hjertet, kroppen sjælen, og skaber et meditativt healende rum, hvor vores sang bliver til bøn. Der vil være sange til og fra jorden, vandet, luften, vores hjerter og universet.
ALLE stemmer er velkommen! Det handler ikke om at synge "perfekt," men om intention, feeling og ikke mindst healing. Fællessang styrker bl.a. vores helbred, vores glædesfølelse, intelligens og kreativitet.
Vi starter ud med en kort stemmeopvarmning. Sangene er enkle, så alle kan synge med, og egner sig til fællessang selvom man ikke har øvet inden. Det vil være et nøje udpluk af de smukkeste hjerteåbnende sange fra forskellige traditioner, og sange som jeg selv har skrevet. Jeg vil akkompagnere med guitar og tromme.
PRAKTISK
Vi mødes ved fontænen lige bagved hovedindgangen til Søndermarken ovenfor Zoo på Roskildevej kl. 12.00(kom præcis og gerne lidt før:). Derefter går vi sammen ca. 5 min til vores udvalgte sangsted.
Gratis parkering ved Søndre Fasanvej 87 for dem der kommer i bil. Det tager ca. 10 min at gå derfra op til vores mødested. Man kan måske finde noget tættere på, men jeg ved ihvertfald at her er der mange ledige pladser.
Husk evt. varmt tøj, en pude og eventuelt et tæppe. Medbring også gerne en vandflaske så du har vand undervejs + te og noget sødt til bagefter hvis du har lyst til at blive og hænge ud.
PRIS
150kr/100kr(ledige/studerende)
VIGTIGT
Skriv til mig via messenger eller sms (20759074) for at reservere plads.
OM MIG
Min store passion er at facilitere rum, hvor vi kommer tættere på vores sandhed og enhedsfølelse igennem sang, stemme og musik.
Jeg er certificeret vokal lydterapeut fra Githa Ben Davids internationale uddannelse i vokal lydterapi. De seneste fire år har jeg arbejdet intensivt med at skabe fællesskaber ved at facilitere ugentlige sangceremonier, gruppesessioner med vokal lydhealing og afholdt workshops i Norge, Sverige, Danmark og Schweitz. Jeg tilbyder også individuelle sessioner i vokal lydhealing, sang, sangskrivning og guitar.
Med over 30 års erfaring som sangskriver, guitarist og underviser, optræder jeg med min egen musik både solo og i forskellige musikalske konstellationer som den musikalske duo Mamas of Pearl og Love Your Way. Jeg har også flere udgivelser af egen musik.
Jeg er uddannet skuespiller, stemmecoach, energiterapeut og har en bachelor i engelsk samt en kandidat i Teater- og Performancestudier fra Københavns Universitet, hvilket samlet danner det faglige fundament for mine workshops og ceremonier.
TESTIMONIALS
”Annette er fantastisk til at holde rum for alle, med masser af humor og uden for mange regler og med en utrættelig energi og glæde. Hun har så stor en viden om sang, musik og terapeutisk tilgang til krop/sjæl/stemme, og deler så hjerteligt ud af det. Jeg føler mig tryg og fri og nyder at talen er skiftet ud med sangen/stemmen og at det ikke er et terapeutisk rum, men mere et fælles rum hvor alle stemmer er velkomne og hvor man kan dykke ned i sin egen. Langsomt finder jeg min sjæls stemme. Et kursus jeg vil anbefale alle!”
-Lizzie Andersen (fra Danmark 2024 efter Voice Diving i Sverige)
"Det mærkes så tydeligt, hvor passioneret Annette er omkring den menneskets lyd og lysten til at videregive de muligheder, der ligger for hver eneste af os, når vi skaber åbningen for det. Jeg takker dig for en helt magisk, kærlig og helende weekend. Tak, Annette, for at holde dette vidunderlige rum. Du er simpelthen helt fantastisk til det. Jeg føler mig mere samlet og forbundet til min egen kilde. Jeg har åbnet op for stærke redskaber jeg kan heale mig selv med. Jeg vil varmt anbefale den fine mulighed Annette Byder ind med." Karina Stilling (deltager ved Voice Diving Weekend in Cph 2023)
”Tusind tak fordi du har skabt et frirum med plads til alle slags mennesker og alle typer rejser. Det var helt fantastisk at opleve, og det er bestemt ikke sidste gang, du ser mig." Silke -Logopæd (fra Danmark efter Voice Diving Weekend i København oktober 2023)
"Annette skabte et utroligt til smukt felt at arbejde i og gav rigtig meget. Sådan et smukt møde denne weekend. Dit rum er fantastisk."
Markus Hillemann -Entrepreneur (fra Sverige efter Voice Diving Weekend i København oktober 2023)
Tak for sådan en smuk cirkel du holdt! Jeg nød at synge med jer og det var så trygt at du holdt rummet på den måde du gjorde. Jeg elskede at der var så mange af de sange vi sang som var uden forståeligt sprog (for mig) og med mulighed for freestyle. Og jeg syntes du havde sådan en smuk fornemmelse for hvornår hver sang/"øvelse" var slut. Tikkie Hasselriis Jensen Cand Mag i Musik (deltager ved Voice Diving Weekend 2023).
"Der er sådan en varm smuk skøn og stille power-energi i Annettes forum. Jeg kan stærkt anbefale at arbejde med din stemme hos Annette, det har ikke kun en healende effekt på din stemme, men på hele dig." -Gabriella Hatting (deltager ved Voice Diving Weekend i Kbh. 2023)
“Kjære Annette! Takk til deg for all din velvillige guiding inn i det mest følelsesterke ‘sakrale’ jeg fikk oppleve denne gang! Jeg tenker å følge deg videre!
Fra dypet av mitt hjerte, -Rubi Eidås efter VOICE DIVING WEEKEND i Oslo
"Tak for to fantastiske dage. Og for det arbejde, du gør for sandhed og kærlighed så stærkt! Venligst inviter mig til dine kommende arrangementer." -Simon Skipper - Fotograf, Skater, Certificeret Coach og Terapeut/Livsenergi terapeut (fra Danmark efter Voice Diving Weekend i København oktober 2023).
“Annette Odimer er en skøn musiker, sanger og lydhealer. Hun skriver de dejligste sange, og hun formidler både dem og inspirationen så fint, at man med lethed toner ind i hendes univers og bliver opløftet. Humor og alvor forenet. Jordforbindelse og kontakt til tonen fra himlen. Jeg anbefaler ethvert møde med hende og hendes musik.” -Mette Helve
"Vi kan varmt anbefale Annettes vidunderlige sange, hun enten selv har skrevet, eller hun har skrevet skøn musik til digte med stærke tekster, eller hun har fundet smukke indianske sange, med givende tekster. Vi bliver styrket i sindet, af at få lov til at deltage i dette dejlige initiativ. Af hjertet tak"
Kh Kirsten og Klaus -Kirsten Annemette Rasmussen
"Det har været så fantastisk at være med i dag, energien fra musikken synger stadig i mit hjerte, så opløftende og smukt" -Hanne Sophia Fjord
“Noget af det bedste,der er sket for mig i 2022 er at jeg “fandt” “Søndagssang”. Det har for mig været en skøn lille “oase” med opløftende sang og stille “sjælefred” og intenst nærvær. Føler mig meget taknemmelig. De kærligste tanker"
-Else Christensen"
"Tak Annette for at du laver et rum hvor man "frit kan være" og arbejde med det der er"
-Michael Secher
"Tak for sidst. Det er virkelig et lykke-momentum at være med i Søndagssangen! Tak for det."
-Nöelle Morin Frederiksen
You may also like the following events from Real Play:
Also check out other
Music events in Frederiksberg,
Business events in Frederiksberg,
Entertainment events in Frederiksberg.