Under huden på gyserlitteraturen
På Gyseraftenen i Galleri Hess går vi i kødet på tre af gyserlitteraturens største ikoner og undersøger, hvilket psykologiske mekanismer der er på spil, når en gyser virkelig skræmmer os.
Foredraget kryber ind på livet af tre af de mest berømte karakterer i gyserlitteraturen:
Grev Dracula, der forfører de snerpede og propre victorianere i London.
Frankensteins uhyre, hvis skaber flygter i skræk, så snart det åbner sine gule øjne.
Dr. Jekyll og hans uhyggelige og gådefulde modstykke, mr. Hyde.
Hvilke psykologiske mekanismer er der på spil, som gør disse karakterer så uhyggelige?
Hvorfor er de mere skræmmende end de reelle farer, der lurer overalt i den virkelige verden? Hvorfor er de lige så uhyggelige for os i det 21. århundrede, som de var for folk i det 19. århundrede?
Kom til Gyseraften ved cand.mag i litteraturvidenskab Nina Hessellund på Galleri Hess og dyk med ned i gysets psykologi.
Tid: Tirsdag den 17. marts klokken 19.00 -21.00
Sted: Galleri Hess, Adelgade 37, kld., 8400 Ebeltoft
Pris: 100 kr. inkl. et glas vin
Billetter kan købes hos Galleri Hess hver lørdag mellem 11 og 14 eller ved at sende en mail til
bmluYWhlc3NlbGx1bmQgfCBnbWFpbCAhIGNvbQ== med dit navn og ønsket antal billetter.
Nina Hessellund (f. 1985) er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har tidligere holdt foredrag på Københavns Hovedbibliotek, Ruslands Hus i København og Literaturhaus på Nørrebro om klassisk europæisk og russisk litteratur.