Søndag d. 29. marts kan du opleve dokumentaren "FRø", en ny film af Isabelle Denaro, skaberen af "Landbrugets Natur".
FRø er en sanselig nordisk film om frøenes stille kraft og dem, der bærer den videre. I et væv af nordiske fortællinger møder vi i filmen FRø mennesker, hvis liv på forskellig vis er forbundet til frø. Gennem deres arbejde, hvad enten de dyrker, bevarer, undersøger eller deler frø, åbner filmen døren til en verden, hvor små kilder til liv bærer fortidens erindringer, nutidens valg og fremtidens muligheder.
Historierne folder indsigter ud, der får os til at se frø med nye øjne: som kimen til livet og som en del af en cyklus, vi næsten har glemt. Filmen spørger stille, men vedholdende: Kan vi genopdage vores forbindelse til frøene - og hvad kan der ske, hvis vi gør?
OM INSTRUKTØR ISABELLE DENARO
Isabelle Denaro er en dansk filminstruktør med særlig interesse i menneskets såvel som planetens natur samt relationerne i livets fællesskab. Hun er bedst kendt for filmen Landbrugets Natur om det naturnære, regenerative jordbrug og bevægelsen i Danmark. Alt, hvad hun skaber, har som formål at udvide vores bevidsthed og skubbe mod nye eksistentielle paradigmer.
PROGRAM
15.00 - Filmvisning inklusiv pause
16.30 - Q&A med instruktør Isabelle Denaro
17.00 - Tak for i dag
PRIS
Billet: 125 kr. inkl. kaffe/kage
PRAKTISK
Dato & tidspunkt: Søndag d. 29. marts kl. 15.00 - 17.00
OBS Havmøllen café er åben frem til kl. 15.00, hvor caféen lukker i denne anledning, så der vil ikke være støj fra caféen under filmen
Parkering: I bedes parkere på Jernhatten offentlige parkeringsplads
You may also like the following events from Havmøllen:
Also check out other
Entertainment events in Ebeltoft.