Vin & Videnskab: Vindue til fortiden, 1 October | Event in Copenhagen  | AllEvents

Vin & Videnskab: Vindue til fortiden

Vin & Videnskab

Highlights

Wed, 01 Oct, 2025 at 07:00 pm

2.3 hours

Chr. Hansen Auditoriet

Advertisement

Date & Location

Wed, 01 Oct, 2025 at 07:00 pm to 09:15 pm (CEST)

Chr. Hansen Auditoriet

Bartholinsgade 4A, Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

Vin & Videnskab: Vindue til fortiden
VINDUE TIL FORTIDEN

RUNE IVERSEN Arkæolog, lektor
FREDERIK VALEUR SEERSHOLM DNA-forsker, adjunkt
METTE LØVSCHAL Arkæolog, professor
KASIA K. SLIWINSKA Seniorforsker i palæoklima

🎫BILLETTER sættes til salg på Billetto onsdag den 13. august kl. 18.00.

Hvordan kan grønlandske iskerner og årringe fra ældgammelt træ være med til at løse mysteriet om ”solstenene” fra Bornholms bondestenalder? Hvad røber DNA-analyser af skeletter fra jættestuer om stenalderbøndernes pludselige forsvinden? Hvordan kan forskning i fortidens kulturlandskaber bruges til at gentænke den grønne omstilling? Og hvad kan klimaet i Danmark for 17-15 mio. år siden lære os om fremtiden? Fire forskere præsenterer nyt fra fortiden.

🍷Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).

📌Sprog: Foredragene er på dansk.

---

På Bornholm har man udgravet over 600 skifferstykker med sirlige indridsninger på. Man har kaldt dem for ”solsten”, da mange af dem er dekorerede med solmotiver. De kan dateres til bondestenalderen, nærmere bestemt omkring 2.900 før vor tidsregning. Hvad fik datidens bornholmere til at ofre de mange solsten? Det har arkæologer undret sig meget over. Tidligere i år blev der publiceret et videnskabeligt studie, der undersøgte sagen nærmere. Førsteforfatter på studiet, arkæolog, stenalderforsker og lektor RUNE IVERSEN, skal fortælle om, hvordan svaret måske er at finde i grønlandske iskerner og årringe fra ældgammelt træ.

Århundredet efter de bornholmske solsten skete der en afgørende og dramatisk begivenhed i vores forhistorie. En stor del af Nordeuropas bondestenalderbefolkning, inklusive den danske, forsvandt brat og blev erstattet af et andet folkefærd, der minder mere om os moderne danskere. Årsagen har hidtil været ukendt, men et nyligt studie kunne meget vel give en del af forklaringen. Hovedforfatteren til studiet, DNA-forsker og adjunkt FREDERIK VALEUR SEERSHOLM, og hans kollegaer har undersøgt 108 individer begravet i jættestuer i Danmark og Sverige vha. de nyeste DNA-sekventeringsteknikker. Vi skal høre, hvad undersøgelsen afslørede.

Arkæologiprofessor METTE LØVSCHAL, der for nyligt modtog H.M. Dronning Margrethes Videnskabspris i anerkendelse af sin tværfaglige forskning, undersøger forhistoriske landskaber. Ved at kombinere en lang række fagområder såsom arkæologiske udgravninger, satellitbilleder, pollenanalyser, geokemiske analyser, socialantropologi og humanøkologi afdækker hun udviklingen af den menneskeskabte natur siden sidste istid og frem til i dag, især i Nordeuropa, men også i Østafrika og Asien. Hun fokuserer på, hvordan store, fællesejede landskaber som heder og græsningslandskaber opstod og blev opretholdt igennem forhistorien – og hvordan vi kan bruge den viden til at gentænke den grønne omstilling.

Der var varmt og fugtigt med eksotiske dyr, vildtvoksende magnolier og plankton, som i dag kun findes i havområder tættere på ækvator. Det viser et nyligt studie, der med avancerede metoder har rekonstrueret klimaet for 17-15 millioner år siden i det område, som i dag er Danmark. Perioden er kendt som det Miocæne Klimatiske Optimum (MCO) og er særligt interessant i disse tider med global opvarmning, fordi klimaet den gang er det tætteste, vi kommer på det klima, vi er på vej imod. Førsteforfatter til studiet, seniorforsker i palæoklima KASIA K. SLIWINSKA, vil tage os tilbage til en tid, hvor man kunne støde på elefanter og næsehorn, hvis man gik en tur i skoven, og fortælle om, hvordan mikrofossiler fra MCO kan bruges som fremtidsbarometer.

---

👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på www.vinogvidenskab.dk.


You may also like the following events from Vin & Videnskab:

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

Tickets for Vin & Videnskab: Vindue til fortiden can be booked here.

Advertisement

Nearby Hotels

Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Reserve your spot

Host Details

Vin & Videnskab

Vin & Videnskab

Are you the host? Claim Event

Advertisement
Vin & Videnskab: Vindue til fortiden, 1 October | Event in Copenhagen  | AllEvents
Vin & Videnskab: Vindue til fortiden
Wed, 01 Oct, 2025 at 07:00 pm