Gratis gadeteater på Blågårds Plads. For voksne og børn fra 6 år.
Under Uret udstiller på humoristisk, rørende, poetisk og absurd vis menneskers spøjse møder – alle de akavede situationer hvor vi prøver at mødes, ufrivilligt kastes ind i et møde eller diskret prøver at undgå at mødes.
Mødet mellem mennesker er noget af det vi er allermest afhængige af. Samtidig kan dét at komme i kontakt med hinanden og have ligeværdige møder være noget af det allersværeste for os.
Under Uret udfolder sig på en station og består af en mosaik af møder mellem mennesker, der enten befinder sig under uret eller kommer forbi af vidt forskellige grunde. Nogle er der reelt for at mødes med nogen. Andre passerer forbi for at nå et tog. Endnu andre støder tilfældigt ind i hinanden. Derudover er der
alle dem, der arbejder på stationen, har et ærinde der eller har deres faste gang på stationen.
Under Uret fremføres i Dansk Rakkerpaks komiske, fysiske og nonverbale spillestil. Teatrets timede, musikalske
og handlingsmættede spillestil sætter som altid tingene på spidsen og er tilsat en god portion humor.
PRAKTISK
Hvad: Dansk Rakkerpak: ’Under Uret’
Hvornår: søndag d. 31. august kl. 15-16
Hvor: Blågårds Plads foran KoncertKirken
Hvem: For voksne og børn fra 6 år
Gratis og uden tilmelding.
Støttet af Nørrebro Lokaludvalg.
OM FORESTILLINGEN
Medvirkende: Niels-Peter Kløft, Susanne Bonde, Maja Rehøj og
Ole Håndsbæk Christensen (musiker/skuespiller)
Instruktion: Niels Grønne
Historie: Holdet
Scenograf: Christian Q. Clausen
Dramaturg: Jane Rasch
Kostumer: NadjaViga V. E. Jensen.
You may also like the following events from Blågården:
Also check out other
Music events in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen .