STENBROENS HELTE med intro // KULT OG KITSCH // Cinemateket, 12 June | Event in Copenhagen  | AllEvents

STENBROENS HELTE med intro // KULT OG KITSCH // Cinemateket

Cinemateket

Highlights

Thu, 12 Jun, 2025 at 05:00 pm

Cinemateket

Date & Location

Thu, 12 Jun, 2025 at 05:00 pm (CEST)

Cinemateket

Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark, Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

STENBROENS HELTE med intro // KULT OG KITSCH // Cinemateket
Stenbroens "helte" / kultfilm m. intro
Torsdag den 12. juni kl. 17.00

Den 12. juni introduktion ved undergrundsfilm-skribent og Poul Nyrup-storfan Jack Jensen.

Introduktionen varer 20 minutter og foregår på dansk.

Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/stenbroens-helte/kultfilm-m-intro.

------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------

STENBROENS "HELTE"
Instruktør: Poul Nyrup

Den fantastiske, men i dag uretfærdigt glemte 1960’er-instruktør og filmspekulant Poul Nyrups sidste – og vel nok bedste – film!

Erik Chris spiller Djævle John, den karismatiske, men skruppelløse leder af en bande småkriminelle i 1960’ernes København. Han og kammeraterne bor i barakbyerne, men ønsker at komme frem i verden. Undervejs får de tiden til at gå med indbrud, sprut, slagsmål og diverse damer. Efter et par bræk hos lokale handlende går det galt, og Djævle John 'kommer til' at myrde en gammel købmand. Han og banden skaffer liget af vejen, men føler jorden brænde under sig. Heldigvis har Djævle John flere ideer i ærmet, bl.a. at dreje frække film med veninderne i de nøgne hovedroller. Men heller ikke det går helt glat.

Filmen blev solgt som en "Utrolig barsk dansk film om storbyens afsporede ungdom" og traileren lokkede med "Voldtægt! Mord! Plyndring! Slagsmål! og Sex!" Og de løfter holder den 100 procent – uden at være ueffen af den grund!

Varm tak til Nicolas Winding Refn og ByNWR for at vi kan vise den restaurerede filmkopi, der sammen med andre Poul Nyrup-film indgår i det nylige udgivne ’Pusher’-bluray 4K-bokssæt.

Danmark 1965
Digital DCP
97 min.
Dansk tale. Tilladt for børn over 15 år
Med Erik Chris, Connie Petit, Poul Martin, Birgit Hansen

------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------

KULT OG KITSCH
NÅR PUBLIKUM ER HALVDELEN AF OPLEVELSEN

Kultfilm er ikke en genre, men et særligt forhold mellem en film og dens publikum. Det er publikum, der gennem hengivenhed og fællesskab forvandler en film til en kultfilm – ofte uden at det var filmskabernes hensigt.

Kultfilm som fænomen opstod med Midnight Movies i 1970’erne, hvor obskure eller film som ‘The Rocky Horror Picture Show’ blev vist om natten for entusiastiske subkulturer.

Kultfilm kan være af enhver genre – musical, horror, science fiction – men de leger ofte frit med genreelementer og bryder konventioner. Mange kultfilm stammer fra marginaliserede genrer som horror, exploitation og blaxploitation – og bryder ofte med god smag og ofte også med æstetiske og moralske normer.

Kultfilm som fænomen opstod med Midnight Movies i 1970’erne, hvor obskure film som ‘The Rocky Horror Picture Show’ blev vist om natten for entusiastiske subkulturer.

Mange kultfilm stammer fra marginaliserede genrer som horror, exploitation og blaxploitation – men kan også være store, dyre mainstreamfilm som ‘Citizen Kane’ eller ‘La Belle et la Bête’, der ses igen og igen for deres kunstneriske kvaliteter. Det kan være en rituel månedlig eller årlig visning i en biograf, eller når en gruppe venner genforenes privat foran en fladskærm for at findyrke en fælles favorit.

Kultfilm leger ofte frit med genreelementer og bryder etiske og æstetiske konventioner, men kan være af enhver genre – musical, horror, science fiction, drama, dokumentar og så videre.

Det afgørende for kultstatus er altså ikke filmens indhold, men den modtagelse, filmen får - gennem ritualer som fx citater, udklædning og interaktion under visninger. Fællesskab og gentagelse er centrale elementer.

KITSCH, CAMP – OG KVALITET

Begreber som kitsch og camp er også vigtige. Hvor kitsch dækker det følelsesladede og sentimentale, ofte elskeligt ironisk, står camp for det overdrevne, teatralske og bevidst kunstige – som i John Waters’ ‘Pink Flamingos’.

I en lidt yderste ende af spektret har vi den såkaldte trash-film: Film uden synlige ambitioner, nogle gange ligefrem bevidst grimme.

Men: Døm ikke en film på dens æstetik alene. En del kultfilm leverer ud over dårlige replikker også spændende oprør og kritiske udfald mod både den etablerede filmkunst og det omgivende samfund, der har produceret dem.

Under filmenes overflade og trailer-slogans som “Voldtægt! Mord! Plyndring! Slagsmål! og Sex!” er der en reel mulighed for at komme tæt på marginaliserede grupper, nye blikke på seksualitet, kønsidentitet, modkultur m.m. – og ofte mistænker man, at der ikke kun ligger et ønske om skabe skandale og sælge billetter bag.

Det gælder film som føromtalte ’Pink Flamingos’ og den danske ’Stenbroens helte’ af den oversete 60’er-auteur Poul Nyrup, som vi her genintroducerer.

Det er de film, der fylder mest i denne serie. Men også anerkendte A-film som klassikeren ‘Casablanca’ og Coen-brødrenes guldrandede ‘The Big Lebowski’ huskes og dyrkes for deres citérbare replikker og scener.

Ifølge tænkeren og ‘Rosens navn’-forfatteren Umberto Eco overlever kultfilmen som fragmenter – løsrevne billeder og replikker, der får eget liv.

EN KULTFILM FØDES – MÅSKE?

I en verden, hvor filmkunst ofte reduceres til en sammenligning mellem produktionspris og indtægter, er der noget dragende i at se en kæmpestor filmproduktion falde helt til jorden på alle indholdsmæssige parametre.

Når en Oscar-vindende instruktør står for at filmatisere én af teaterverdenens mest populære musicals nogensinde, er banen kridtet op til massiv kunstnerisk succes – men filmen ’Cats’ (2019) lykkedes kun med at indgyde forvirring, afsky og skadefryd hos publikum. Det er ægte kitsch – storladent, dyrt og utilsigtet komisk.

Vi håber, at vores visninger af filmen vil tiltrække et interaktions-engageret publikum med og uden pels – og også gerne dem, der kan deres Andrew Lloyd Webber. Lad os i fællesskab se, hvor dén filmoplevelse havner henne!

PSYCH-OUT OG INTRODUKTIONER

Glæd dig ikke mindst til vores introduktioner af filmene – både i Himmelbio og til indendørs visninger – ved folkene bag den VHS-specialiserede podcast Moviebox og andre passionerede kult-insidere!

I april-maj byder Cinematekets faste Psych-Out!-bif desuden på den okkulte gyser ’I Satans klør’ fra 1971 (den 22. april) samt en glohed dobbeltspiller i form af ’Stand-in for mord’ + ’China Blue – Nattens tilbud’, begge fra 1984 (den 27. maj). Dem kan du læse mere om her: https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/filmserier/serie/psych-out-1

Love it or hate it – hvis du ikke udvandrer, kan du måske blive en del af en films kernepublikum i al fremtid.

Rasmus Brendstrup og Rasmus J. Simonsen / Cinemateket
Moviebox-filmbeskrivelser: Casper Christensen

------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------

Fredag den 18. april
17.30: Cats / kultfilm i Himmelbio

Lørdag den 19. april
17.30: Reptilicus / kultfilm i Himmelbio

Tirsdag den 22. april
21.45: Cats (Tom Hooper, 2019)

Fredag den 25. april
21.30: Moonwalker / mindedags-special m. intro og bar!

Torsdag den 1. maj
21.45: Plan 9 from Outer Space (Ed Wood, 1957)

Fredag den 2. maj
17.00: Invasion U.S.A. / Moviebox i Himmelbio (med intro 14. juni)
20.00: Reptilicus / kultfilm i Himmelbio

Onsdag den 7. maj
20.00: Masters of the Universe / Moviebox i Himmelbio m. intro

Lørdag den 10. maj
20.00: Plan 9 from Outer Space / Himmelbio (med intro 6. juni)

Onsdag den 21. maj
21.45: Cats (Tom Hooper, 2019)

Torsdag den 22. maj
16.45: Plan 9 from Outer Space (Ed Wood, 1957)
20.00: De skrigende halse / kultfilm m. Søren Fauli-intro
21.30: De skrigende halse / kultfilm m. Søren Fauli-intro

Lørdag den 24. maj
21.30: Masters of the Universe (Gary Goddard, 1987)

Tirsdag den 27. maj
20.00: De skrigende halse / kultfilm m. Søren Fauli-intro

Onsdag den 28. maj
20.00: Cats / kultfilm i Himmelbio
21.45: Sharknado (Anthony C. Ferrante, 2013)

Fredag den 6. juni
17.00: Plan 9 from Outer Space / Himmelbio (med intro 6. juni)
21.15: Masters of the Universe (Gary Goddard, 1987)

Torsdag den 12. juni
17.00: Stenbroens "helte" / kultfilm m. intro

Fredag den 13. juni
20.00: Sharknado / kultfilm i Himmelbio (NB: intro rykket til 13. juni)

Lørdag den 14. juni
20.00: Invasion U.S.A. / Moviebox i Himmelbio (med intro 14. juni)

Tirsdag den 17. juni
17.15: Invasion U.S.A. (Joseph Zito, 1985)
21.45: Sharknado (Anthony C. Ferrante, 2013)

Onsdag den 25. juni
19.00: Moonwalker / mindedags-special m. intro og bar!
20.00: Sharknado / kultfilm i Himmelbio (NB: intro rykket til 13. juni)

Fredag den 27. juni
19.15: Pink Flamingos (John Waters, 1973)

Lørdag den 28. juni
19.00: Reptilicus (Poul Bang, Sidney W. Pink, 1961)

------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------

Stenbroens "helte" / kultfilm m. intro
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Torsdag den 12. juni kl. 17.00

Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/stenbroens-helte/kultfilm-m-intro.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer


You may also like the following events from Cinemateket:

Also check out other Entertainment events in Copenhagen , Performances in Copenhagen , Arts events in Copenhagen .

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

Tickets for STENBROENS HELTE med intro // KULT OG KITSCH // Cinemateket can be booked here.

Nearby Hotels

Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Just a heads up!

We have gathered all the information for you in one convenient spot, but please keep in mind that these are subject to change.We do our best to keep everything updated, but something might be out of sync. For the latest updates, always check the official event details by clicking the "Find Tickets" button.

Reserve your spot

Host Details

Cinemateket

Cinemateket

167 Followers

3.0/5 Rating - 1 Reviews

Are you the host? Claim Event

STENBROENS HELTE med intro // KULT OG KITSCH // Cinemateket, 12 June | Event in Copenhagen  | AllEvents
STENBROENS HELTE med intro // KULT OG KITSCH // Cinemateket
Thu, 12 Jun, 2025 at 05:00 pm