“An achievement… A seamless film.”
– Kiyoshi Kurosawa.
Den 20. august kl. 19.15 præsenterer Tusind sole og Cinemateket 'Moving', en utrolig dannelsesfilm, hvor virkelighed og filmiske mulighedsrum flyder sammen.
Shinji Sōmai (1948-2001) regnes blandt sin generations største filmskabere, og 'Moving' har haft afgørende betydning for nyere japansk film.
Billetpris: 50 kr.
-------------
OM FILMEN
-------------
Renko er en energisk pige i 6. klasse, hvis hjerte går i tusind stykker, da hendes forældre meddeler, at de skal skilles. Renko nægter at acceptere sin nye tilværelse uden videre. Hun skjuler skilsmissepapirerne, spæner vægelsindet rundt, spærrer sig inde på sit værelse og drømmer om en foreningstur ved Biwa-søen, hvor den lille familie engang holdt ferie. Indestængt og ked af det, men samtidig drevet af en kluntet nysgerrighed og opdagelsesiver, bevæger Renko sig rundt i Kyotos gader og afkroge.
Følelsernes opdragelse og Renkos hverdag danner filmens ramme, i hvert fald lige indtil den ramme overskrides og noget grundlæggende virkeligt forsvinder. Renkos perspektiv skubber til filmens logik og farver dens struktur. Det hele foregår så umærkeligt og blidt, at man ikke nødvendigvis opdager det med det samme. En imponerende forening af hjemligt drama og filmisk-metafysiske mulighedsrum. Netop dét var en af Shinji Sōmais store egenskaber, og i 'Moving' skaber han i scene efter scene en dynamisk relation mellem Renko og hendes omgivelser.
Sōmai rodfæster filmen i relativt lange, uafbrudte indstillinger, som han lader karakterernes uforudsigelige adfærd spille med og op imod. For Sōmai var formålet med de lange indstillinger ikke at anlægge et rigidt formsprog, men at arbejde med skuespillernes såvel som filmholdets energi – “to burst through the frame from within,” som den japanske filmskaber Ruysuke Hamaguchi formulerede det i et nyligt hyldestessay til sin landsmand. Shinji Sōmai valgte de greb, som var nødvendige for, at hans karakterer kunne brænde igennem, og i 'Moving' er Renkos livskraft så stærk, at billedet på et tidspunkt ligefrem står i flammer.
------------------------------------
OM TUSIND SOLE
------------------------------------
Tusind sole er en filmvisningsrække i København. Hver måned præsenterer Tusind sole én international premierefilm og ét genopdaget historisk værk. Tusind sole er ikke knyttet til en fast biograf, men bevæger sig rundt for hver måned og viser film i forskellige biografer:
https://tusindsole.dk/
--------------
INFO
--------------
Moving (1993)
Shinji Sōmai
DCP
Japansk tale, engelske undertekster
20.08.25 19.00
Cinemateket (Gothersgade 55, Kbh)
50 kr.
You may also like the following events from Tusind sole:
Also check out other
Entertainment events in Copenhagen ,
Performances in Copenhagen ,
Arts events in Copenhagen .