Hvem går det udover, når USA ruller ligestilling og basale rettigheder tilbage?
Rettigheder er ikke noget, man bare har. Vi bliver igen mindet om, at de kræver vedvarende beskyttelse og kamp.
Ligestillingen i USA er under et enormt pres. I de seneste år er kvinders rettigheder blevet rullet tilbage i flere stater, hvilket har haft alvorlige konsekvenser.
Denne eftermiddag ser vi nærmere på de aktuelle begivenheder i USA og analyserer, hvad de betyder både for USA og globalt.
Hvad betyder den amerikanske politik for kampen for en mere lige og retfærdig verden? Hvilken indvirkning har den på udsatte og marginaliserede grupper, der får begrænset adgang til samfundets muligheder for ligestilling, lighed og menneskerettigheder? Og hvilke grupper rammes hårdest, når adgangen til abort begrænses, og retten til prævention, sundhedspleje eller lige rettigheder – især for transkønnede – undermineres?
I dette arrangement ser en række af landets førende eksperter på amerikansk politik, jura og ligestilling nærmere på flere af disse tematikker, herunder abort og LGBTQ+-rettigheder.
Program:
Introduktion ved Trine Christensen, coach, forfatter og tidligere generalsekretær ved Amnesty International Danmark
Debat og korte indflyvninger ved
-Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund
-Ruben Sindahl, juridisk analytiker hos Kongressen.com
-Henriette Laursen, direktør i KVINFO
-Helle Porsdam, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet
Herefter er der mulighed for spørgsmål fra salen.
You may also like the following events from Arbejdermuseet: