En kristen sekt på den jyske vestkyst og et søskendepar med dybe hemmeligheder. Kom med til forpremiere på den nye danske spillefilm ‘Kærlighedens gerninger’. Efter filmen kan du møde den prisvindende instruktør Jeppe Rønde i samtale med Henrik Palle.
Hanna (Cecilie Lassen) har isoleret sig fra omverdenen i en kristen sekt på den jyske vestkyst, hvor hun nærer et inderligt ønske om at få et barn. Men den overfladiske harmoni i det manipulerende New Age-miljø bliver vendt op og ned, da hendes bror Jakob (Jonas Holst Schmidt) banker på døren. Jakob påstår, at han er en søgende sjæl på jagt efter en højere mening. Sandheden er dog en helt anden og langt mere dyster.
Den prisvindende instruktør Jeppe Rønde (Jerusalem, min elskede (2003), Bridgend (2015) m.fl.) har med Kærlighedens gerninger haft et ønske om at udstille begrebet skam og samtidig gøre op med sin egen. Rønde er ikke vokset op i en sekt, men hans halvstoresøster lever i dag i et kristent fællesskab. Jeppe Rønde har ikke set hende i 28 år. Filmen er et forsøg på »at give slip på skammen og måske åbne en dør for andre til at gøre det samme«.
Kærlighedens gerninger er optaget på den jyske vestkyst i Ringkøbing-Skjern Kommune og rollelisten tæller foruden Cecilie Lassen og Jonas Holst Schmidt bl.a. Ann Eleonora Jørgensen, der ses i rollen som sektleder.
Glæd dig til at se dansk filmkunst på topniveau. Politikens journalist og filmanmelder, Henrik Palle, introducerer filmen for publikum inden visningen. Efter filmen taler han med Jeppe Rønde om filmens tematikker og tankerne bag.
Tirsdag 9. september kl. 19.00.
Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 Kbh.
Pris med abonnement: 100 kr.
Studiepris/U30: 100 kr.
Pris uden abonnement: 120 kr.
Billetgebyr 5 kr. pr. Billet.
You may also like the following events from Politiken: