Kom med til en helt særlig liveudgave af Ibyens brevkasse, når Politikens kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelson inviterer til brevkasseaften på Arbejdermuseet i anledning af Golden Days.
Sammen med et (k)ærlig panel bestående af Apolonia Sokol, Ulla Henningsen m.fl. dykker Felix ned i kærlighedens veje og vildveje.
I anledning af årets kærlighedstema på Golden Days, har vi som en surprise for alle i salen blandet publikums dilemmaer med spørgsmål fra Arbejdermuseets brevkassearkiv. Kan du gætte hvilke? For har kærlighedens op og nedture ændret sig siden brevkassedronningen, Tove Ditlevsen, rådgav fortvivlede kvinder med sit krøllede sind?
Det finder vi ud af, når vi samles til en festlig aften i kærlighedens tegn.
Der vil være dejlig jazzpiano i pausen og iskolde drinks i baren hele aftenen.
Du kan møde:
- Felix Thorsen Katzenelson, journalist på Politiken og forfatter til bogen ‘Skruk Skurk’
- Apolonia Sokol, kunstner og omdrejningspunkt i dokumentarfilmen ‘Apolonia, Apolonia’
- Ulla Henningsen, skuespiller og sanger, aktuel i DR-serien ‘Generationer’
Torsdag 11. september kl. 17.30-19.00, dørene åbner kl. 17.00.
Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København
Pluspris: 140 kr.
Studiepris: 140 kr.
Pris uden abonnement: 180 kr.
Billetgebyr: 10 kr. pr. billet.
Arrangementet sker i samarbejde med Arbejdermuseet og Golden Days. Du kan finde hele programmet for festivalen her:
https://www.goldendays.dk/kaerlighed-2025