Fernisering: Kasper Jacek & Kristian Jon Larsen: Wastes of Time, 15 August | Event in Copenhagen  | AllEvents

Fernisering: Kasper Jacek & Kristian Jon Larsen: Wastes of Time

Formation Gallery

Highlights

Fri, 15 Aug, 2025 at 05:00 pm

3 hours

Gasværksvej 9, 1656 Copenhagen, Denmark

Advertisement

Date & Location

Fri, 15 Aug, 2025 at 05:00 pm to 08:00 pm (CEST)

Gasværksvej 9, 1656 Copenhagen

Gasværksvej 9, 1656 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

Fernisering: Kasper Jacek & Kristian Jon Larsen: Wastes of Time

Kasper Jacek og Kristian Jon Larsen: Wastes of Time
15. august – 27. september 2025

Velkommen til fernisering fredag d. 15. august kl. 17-20

Formation Gallery har fornøjelsen af at præsentere WASTES OF TIME – en duo-udstilling af Kasper Jacek og Kristian Jon Larsen, hvor spor, relikvier og ruiner danner afsæt for en kunstnerisk undersøgelse af tidens væsen: det, der forsvinder, og det, der står tilbage.

Titlen WASTES OF TIME rummer både ironi og alvor. Den henviser til kunsten som et "tidsspilde" i den moderne økonomiske tænkning – men også til de fysiske spor, tiden efterlader: affaldsprodukter, aftryk, tabte objekter. I pluralis – wastes – bliver tiden et landskab, der langsomt eroderer, udgraver og opsamler. En ødemark fyldt med fragmenter. En fremtidig arkæologisk zone.

Kristian Jon Larsens skulpturer udgår fra det fysiske møde mellem materiale og forgængelighed. I sine formationer, støbt i sand og metal, skaber han mentale og materielle plateauer: relikvier uden oprindelse, vidnesbyrd uden historie. Hans værker balancerer mellem det industrielle og det rituelle – og stiller spørgsmålet: hvilke ting vil overleve os?

Kasper Jaceks værker bevæger sig i to forskudte tider. Lærredsværkerne udspiller sig i en nær fremtid, hvor regnen aldrig stopper. Her hjemsøger frygten vores drømme, og himmel og jord er smeltet sammen i ét tåget landskab. De tinbaserede assemblager, der blander fundne objekter, små lærreder og flettet lærred, mimer udgravninger langt ude i en fjern fremtid – som om vores nuværende kultur er begravet og siden gravet frem igen. Værkerne udgår fra et grundmotiv: en arvet træudskæring fra Jaceks morfar, kombineret med slangens viklende figur, som bliver et symbol på nutidens afguder og det vaklende verdensbillede, vi forsøger at navigere i – en tilstand, hvor vi har opgivet de gamle principper og lader nye, tomme symboler tage over, mens kloden brænder og mening fordamper.

Både Jacek og Larsen arbejder med genstanden som noget, der overlever – eller som dukker op som et minde, et ekko, en skygge. Deres værker åbner for flertemporale landskaber, hvor fortid, fremtid og nutid smelter sammen i asymmetriske, ubalancerede billeder. Her optræder kunsten som et rum for refleksion og tidsfordriv – et ”waste of time”, der alligevel formår at holde fast i noget, vi troede var forsvundet.

Kasper Jacek (f. 1989) arbejder i en selvudviklet collagepraksis, hvor materialer bliver redskaber til at indfange flygtige øjeblikke – tidspunkter, hvor de steder, vi bevæger os igennem, pludselig åbner sig og lader os ane noget, vi troede var glemt. I Jaceks værker er visuel forvrængning en grundlæggende metafor – en åbning til verden, hvor tingene ses anderledes. Hans billeder optræder som flertemporale scener, hvor materialer, bevægelser, farver og figurationer væver sig ind i hinanden og danner landskaber hjemsøgt af både myter, minder og mulige fremtider. Jacek er autodidakt billedkunstner med base i Odder/Aarhus og har en baggrund som akademisk og journalistisk formidler med fokus på steders historie, mytologier og fortællinger – og de genstande, vi omgiver os med.

Kristian Jon Larsen (f. 1982) har en baggrund som fotograf og arbejder hovedsageligt med skulptur og keramik. Med en bred vifte af teknikker undersøger han materialets egen evne til at videreformidle følelser, stemninger og problematikker. Hans værker spænder fra små keramiske skulpturer til store værker i metal, stof, brændt træ og plastik – ofte i skalaer, der også omfatter stedsspecifikke, offentlige installationer. Han er en del af kunstnerfællesskabet Staldgade 74 og har udstillet bl.a. på Eks-rummet og Staldgade 74.

Alle er velkomne til fernisering på Gasværksvej 9, baren er åben og kunstnerne vil være tilstede.

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

To stay informed about ticket information or to know if tickets are not required, click the 'Notify me' button below.

Advertisement

Nearby Hotels

Gasværksvej 9, 1656 Copenhagen, Denmark, Gasværksvej 9, 1656 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark
Get updates and reminders

Host Details

Formation Gallery

Formation Gallery

Are you the host? Claim Event

Advertisement
Fernisering: Kasper Jacek & Kristian Jon Larsen: Wastes of Time, 15 August | Event in Copenhagen  | AllEvents
Fernisering: Kasper Jacek & Kristian Jon Larsen: Wastes of Time
Fri, 15 Aug, 2025 at 05:00 pm