Utro / samtale med Johanne Mygind
NB: arrangementet er udskudt til engang i august - konkret dato følger.
Som optakt til Astrid Henning-Jensens film ‘Utro’ (1966) taler programredaktør i Cinemateket Sophie Engberg Sonne med forfatter Johanne Mygind om Tove Ditlevsens ‘To som elsker hinanden’ (1960), der danner inspiration til filmen. Samtalen er på dansk og varer ca. 30 minutter. Filmen vises på originalt 35mm-print fra Filminstituttets arkiv.
Johanne Mygind er forfatter, feminist, uddannet antropolog og har blandt skrevet for Information og Weekendavisen. I 2021 debuterede hun med den anmelderroste roman ’Kærlighedens år’.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/utro/samtale-med-johanne-mygind.
------------------------------------
UTRO
------------------------------------
Instruktør: Astrid Henning-Jensen
Trekantsdrama løseligt baseret på Tove Ditlevsens selvbiografiske roman ’To som elsker hinanden’, og forfatteren bidrog også til manuskriptskrivningen på filmen. som hun dog siden tog afstand fra. En purung Lone Hertz vandt årets Bodil for sin rolle som den psykologi-studerende Lene, der er elskerinde til den noget ældre og gifte litteraturredaktør Torben Berg (Ebbe Rode). Hun bliver gravid, og han aner ikke, hvordan han skal tage ansvar for de komplikationer, han er en del af. Derfor må Lene træffe valget for ham.
Danmark 1966
35mm
99 min.
Dansk tale. Tilladt for børn over 15 år
Med Lone Hertz, Ebbe Rode, Anita Björk, Marie-Louise Coninck
------------------------------------
FILM OG LITTERATUR
------------------------------------
I april måned er der danske klassikere på programmet, når programredaktør i Cinemateket Sophie Engberg Sonne taler med forfatter og journalist Johanne Mygind om Tove Ditlevsens ‘To som elsker hinanden’ inden visningen af Astrid Henning-Jensens ‘Utro’, der baserer sig løseligt på Ditlevsens roman.
I maj tager vi et spring tilbage til tiden omkring den franske revolution: Det skal handle om ‘Farlige forbindelser’ – Stephen Frears’ filmatisering af Pierre Choderlos de Laclos’ brevroman af samme navn. Med på tidsrejsen er lektor i europæisk litteraturhistorie Anne Fastrup.
Og i juni markerer vi, at den tyske forfatter Thomas Mann ville være fyldt 150 år ved at genlæse ‘Døden i Venedig’ og gense Viscontis filmatisering i selskab med sognepræst, forfatter og Mann-kender Claus Oldenburg. Vel mødt!
Sophie Engberg Sonne, programredaktør / Cinemateket
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Tirsdag den 29. april
16.30: Utro / samtale med Johanne Mygind
Tirsdag den 27. maj
19.15: Farlige forbindelser / samtale med Anne Fastrup
Torsdag den 5. juni
19.15: Døden i Venedig / samtale med Claus Oldenburg
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Utro / samtale med Johanne Mygind
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Tirsdag den 29. april kl. 16.30
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/utro/samtale-med-johanne-mygind.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på:
https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
You may also like the following events from Cinemateket:
Also check out other
Entertainment events in Copenhagen .