Eve Kosofsky Sedgwick  i udstillingen  Every Archive is a Mapping, 30 November | Event in Copenhagen  | AllEvents

Eve Kosofsky Sedgwick i udstillingen Every Archive is a Mapping

Highlights

Sun, 30 Nov, 2025 at 02:00 pm

Østerbrogade 228, 2100 København Ø, Danmark

Advertisement

Date & Location

Sun, 30 Nov, 2025 at 02:00 pm (CET)

Østerbrogade 228, 2100 København Ø, Danmark

Østerbrogade 228, 2100 København Ø, Danmark, Copenhagen , Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

Eve Kosofsky Sedgwick i udstillingen Every Archive is a Mapping
Finissage:
Eve Kosofsky Sedgwick i udstillingen Every Archive is a Mapping

Introduktion til Eve Kosofsky Sedgwick af Gustav Johannes Hoder og Katrine Dirckinck-Holmfeld

Dato: søndag d. 30. november
Tid: kl.14-16
Sted: Atelier 228, Østerbrogade 228, 2100 Kbh. Ø

Med udgangspunkt i den danske oversættelse "Paranoid læsning og reparativ læsning" (2023), udgivet af Aleatorik og oversat af Gustav Johannes Hoder, giver Gustav en introduktion til Eve Kosofsky Sedgwick i en dansk kontekst. Han fortæller om arbejdet med oversættelsen og hvorfor det var vigtigt at gøre Sedgwicks tænkning tilgængelig på dansk.

I oplægget af Katrine Dirckinck-Holmfeld vil hun kortlægge tyve års engagement med Sedgwicks tænkning og praksis og forbinde disse refleksioner med værkerne i udstillingen under titlen: “Paranoid Praxis and Reparative Praxis, Or, I Am So Paranoid, I Probably Think Eve Sedgwick’s Essay Is About Me.”

Med udgangspunkt i de to oplæg vil der efterfølgende være en åben samtale om Sedgwicks arbejde, og hvordan det relaterer sig til udstillingens tematikker og værker. Udstillingen "Every Archive is a Mapping" viser værker af Peter Brandt, Selini Marie Halvadaki og Annarosa Krøyer Holm, hvis praksisser på forskellig vis kredser om erindring, krop og historie – og om hvordan vold, omsorg og materialitet væves ind i hinanden, som dele af større kulturelle og personlige fortællinger.

Udstillingens titel "Every Archive is a Mapping" er inspireret af Eve Kosofsky Sedgwick. I "A Dialogue on Love", fra 1999, skriver hun “I’m making a map of what I’ve lost and what I have.”
I udstillingen lader kunstnerne sig inspirere af Sedgwicks tanker om det at kortlægge, ikke blot er at registrere, men at føle sig frem gennem tab, erindring og tilblivelse. Arkivet, og viden i det hele taget, bliver noget sanseligt og relationelt — ikke et neutralt sted for opbevaring. Det bliver et kropsligt og affektivt felt.

Program:
• Introduktion til Eve Kosofsky Sedgwick i en dansk kontekst af Gustav Johannes Hoder
• “Paranoid Praxis and Reparative Praxis, Or, I Am So Paranoid, I Probably Think Eve Sedgwick’s Essay Is About Me.” af Katrine Dirckinck-Holmfeld
• Åben samtale om udstillingen og dens værker med udgangspunkt i de to oplæg

Hele arrangementet varer max. 2 timer.
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

Eve Kosofsky Sedgwick (1950-2009) var en amerikansk teoretiker inden for kønsstudier, queerteori, kritisk teori og litteraturstudier. Hun er uddannet fra Cornell University og har en ph.d. i Engelsk fra Yale University. Hun har undervist på en række amerikanske universiteter, herunder University of California, Berkeley, Amherst College og Duke University. Sedgwick beskæftigede sig blandt andet med queer læsninger af litteraturhistorien og affektteori i en psykoanalytisk tradition inspireret af Silvan Tomkins og Melanie Klein. Det er også det teoretiske grundlag i Paranoid læsning & reparativ læsning, hvori hun udvikler et alternativt, reparativt modus for kritisk teori end det, Paul Ricœur kalder for mistænksomhedens hermeneutik.
Udover sin akademiske karriere var Sedgwick også billedkunstner. Hun arbejdede i særdeleshed med tekstiler og bogobjekter. I starten af 1990’erne blev hun diagnosticeret med brystkræft. Erfaringen af at leve med brystkræft i relation til spørgsmål om køn, seksualitet, krop og identitetsdannelse er også et tema i Sedgwicks tekster. Hun døde i 2009 som følge af sygdommen.

Gustav Johannes Hoder er redaktør ved forlaget Aleatorik og har oversat og redigeret en række tekster inden for politisk tænkning til dansk – herunder af Eve K. Sedgwick, Sara Ahmed, Judith Butler, Rosi Braidotti, Françoise Vergès, Achille Mbembe, Simone Weil, Paul B. Preciado, Jacques Derrida, Giorgio Agamben med flere. M.A. i Filosofi, Kunst og Social Tænkning fra The European Graduate School i Schweiz og Malta. Siden 2025 ph.d.-studerende ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Katrine Dirckinck-Holmfeld, PhD, er billedkunstner, uafhængig forsker og underviser. Hun arbejder på tværs af medier og ofte i samarbejde med forskellige communities. Hun bruger, lyd, video essays/installationer, performance og tekst til at undersøge brudstykker af iturevne historier og sammensætter fragmenter til nye kompositioner. Dette arbejde understøtter hendes vedvarende undersøgelse af det, hun kalder “reparative kritiske praksisser”, som søger at skabe små reparerende handlinger, modstand og intervention i det kulturelle arkiv, samt at opbygge alternative infrastrukturer for kunst og kultur.

Peter Brandt, billedkunstner. Brandt arbejder med forhandlinger mellem vold, traume og køn, med et særligt fokus på maskulinitetens konstruktion i et vestligt perspektiv. Brandt er optaget af forholdet mellem det individuelle og det kollektive traume, samt det kommunikative sammenbrud mellem den traumatiserede og omverdenen. I sin praksis benytter han sig af feministiske strategier, traumeteori, sin egen krop og refererer ofte til andre kunstnere. I 2020 udgav han bogen No Safe Place på forlaget Really Simple Syndication Press og modtog samme år Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat. Seneste har han haft soloudstillinger på Kunstpakhuset i Ikast og Galleri Image i Århus.

Selini Marie Halvadaki, dansk/græsk billedkunstner. Gennem emner som hukommelse, ophav og oversættelse undersøger hun et område, hvor subjektive oplevelser møder kollektive erfaringer i politiske og kulturelle fortællinger. Halvadaki er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og hendes værker har været vist på internationale filmfestivaler som Images Festival (CA), CPH:DOX Copenhagen International Documentary Festival (DK), Athens International Short Film Festival (GR) og Kino Der Kunst (DE) samt udstillet på bl.a. Møstings Hus, O – Overgaden og Nikolaj Kunsthal.

Annarosa Krøyer Holm, billedkunstner og kunstfaglig projektleder. Holm arbejder researchbaseret med skulpturel materialitet, kortlægning og arkivering, i udforskningen af den konceptuelle rammesætning inden for skulpturhistorie og praksis. Med en interesse for hvordan subjektive erindringer og fortællinger kan udfordre nationale identitetskonstruktioner og historieskrivning, har hun lavet flere projekter, der udforsker sammenhængen mellem dansk kolonihistorie og det hvide ideal, der opstod i den europæiske renæssance og neoklassicisme. Hendes værker indgår i samlingerne på The Living Art Museum i Reykjavík og Københavns Kommune, og hendes værker er bl.a. vist på Den Kongelige Afstøbningssamling, Statens Museum for Kunst (DK), Astrid Noacks Atelier (DK), The Living Art Museum (IS) og RAYGUN Projects Toowoomba (AU).

Every Archive is a Mapping, Atelier 228
Østerbrogade 228, Kbh. Ø
09.11.2025 – 30.11.2025
Åbent fre-søn 13-17

Udstillingen er støttet af Rådet for Visuel Kunst, Københavns Kommune




Also check out other Arts events in Copenhagen , Festivals in Copenhagen , Entertainment events in Copenhagen .

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

To stay informed about ticket information or to know if tickets are not required, click the 'Notify me' button below.

Advertisement

Event Tags

Nearby Hotels

Østerbrogade 228, 2100 København Ø, Danmark, Østerbrogade 228, 2100 København Ø, Danmark, Copenhagen , Denmark
Get updates and reminders
Ask AI if this event suits you
Advertisement
Eve Kosofsky Sedgwick  i udstillingen  Every Archive is a Mapping, 30 November | Event in Copenhagen  | AllEvents
Eve Kosofsky Sedgwick i udstillingen Every Archive is a Mapping
Sun, 30 Nov, 2025 at 02:00 pm