☀️ Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne ☀️
PROGRAM D. 2/7 (opdateres løbende)
🔸 10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
🔸 15.00 Loungebaren åbner, DJ'en spiller og havespillene står klar til en dyst
🔸 17.00 Talk: Svend Brinkmann
🔸 18.15 Guidet tur
🔸 19.00 Musik: BITOI
🔸 20.30 Tak for i aften. Baren og Brasserie Kunsten lukker
🔸 21.00 Museet lukker
MUSIK: BITOI
BITOI, Bass Is The Original Instrument, forener stemmens tidløse instrument med den elektriske bas. Med stemningsfulde tekster og en dynamisk tilgang til komposition udforsker de både det sårbare og det kraftfulde i deres musik. Gruppens energiske liveoptrædener og medrivende lydlandskaber inviterer publikum til en oplevelse, der både bevæger og inspirerer.
I løbet af 2024 har de turneret intensivt og optrådt på festivaler som Roskilde (DK) og Clandestino Festival (SE), Paesaggi Sonori (IT), før de begiver sig ud på deres første Japan-turné og et samarbejde med den Okinawanske musiker Mutsumi Aragaki. I marts 2025 udkom bandets debutalbum, Sirkulu.
Vi har lavet en playliste med musikken for Kunsten Summer Lounge på Spotify lige her:
https://open.spotify.com/playlist/1Ags8XNoEVa7CDmP66ckd1?si=cd10683fe39e430f
TALK: SVEND BRINKMANN
Psykologiprofessor Svend Brinkmann er med sine skarpe betragtninger af mennesker og samfund blevet nationalpoet. Forfatter til bestsellerbøger om selvrealisering, identitet, det diagnosticerede liv og stress. Han er desuden vært på podcasten Brinkmanns Briks, der zoomer ind på tidens herskende tendenser og idéer – samt flerårig moderator ved Kunsten Summer Lounge.
ENTRÉ TIL SUMMER LOUNGE
Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage. Du kan naturligvis også medbringe en gratis ven, hvis dette er en del af dit medlemskab. Læs mere og køb/forny dit årskort på www.kunsten.dk/årskort.
MAD OG DRIKKE
Kølige drinks og drikkevarer kan købes i Summer Lounge-bodernE. Du må gerne medbringe egen mad. Den medbragte mad må nydes i Skulpturparken alle Summer Lounge-onsdage – og kun der.
☀️ Se hele sommerens program på www.kunsten.dk/lounge ☀️
Kunsten Summer Lounge 2025 er støttet af Aalborg Events 💛
You may also like the following events from Kunsten Museum of Modern Art Aalborg:
Also check out other
Festivals in Aalborg,
Music events in Aalborg.