📅 7. august 2025 kl. 19.30-20.30
🎟️ 100 kr. for årskortholdere / 200-240 kr. uden årskort
👉 www.kunsten.dk/jersing
Hvordan føles det at stå ansigt til ansigt med en Kodiak-bjørn? Hvordan påvirker det mennesket at bo midt i den vilde natur – uden signal, uden stier, uden sikkerhedsnet? Mød den naturelskende og humoristiske overlevelsesekspert kendt fra 'Alene i vildmarken'.
Den 7. august gæster vildmarksguide og ekspeditionsleder Kristian Jersing Kunsten med et foredrag, der tager dig med ud, hvor civilisationen for længst er forsvundet i bakspejlet. Med historier fra over 11 år i Alaskas og Canadas rå landskaber fortæller han om møder med store rovdyr, om at blive konfronteret med livets skrøbelighed og styrke – og om at give sig hen til noget, man ikke kan kontrollere.
Foredraget skæver til Kunstens aktuelle udstilling (Un)real (www.kunsten.dk/unreal), hvor der er fokus på forholdet mellem natur og konstruktion, virkelighed og illusion. Hvor udstillingens mest centrale værker, tre træer af kunstneren Ai Weiwei, er nøje sammensatte fragmenter af det naturlige, byder Jersings oplevelser på det modsatte: Naturen i sin rene, utæmmede og utilregnelige form.
Kom med ud, hvor det uforudsigelige hersker – og hvor mennesket bliver lille i mødet med det store og virkelig vilde.
PRAKTISK INFORMATION
Billetpriser pr. person
– Hvis du har årskort: 100,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
– Hvis du ikke har årskort (alm. entrébillet): 240,-
– Hvis du er studerende og ikke har årskort (studiebillet): 200,-
Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10 til luk. Det synes vi selvfølgelig du skal udnytte til at udforske vores udstillinger.
Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
– Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes undervejs.
– Skal du også forbi Brasserie Kunsten til middag? Vi anbefaler, at du booker bord på forhånd.
– Billetten refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
You may also like the following events from Kunsten Museum of Modern Art Aalborg: