Formidler langs med hele vadehavskysten, er gået sammen om en uge i fuglenes tegn - vi kalder det for Det Store Fugletræk.
Langs med hele vadehavet vil der være forskellige arrangementer fra fredag den 5 september til søndag den 14 september, alle omhandler fugle. på den ene eller anden måde. Og vi skal selvfølgelig også være med her på Rømø!
...
Tag med på en lille ”vandretur” med fugleguide, på den sydlige ende af Rømø. På turen vil der være fokus på fugle og initiativer til fuglebeskyttelse. Vi følger Havnebydiget rundt, hvor vi netop bevæger os på kanten af de to fuglebeskyttelsesområder, Stormenge og Helmsodde. Ved havnen holder vi et kort frokosthvil, inden vi afslutningsvis begiver os videre ned på vaden.
Vadehavet er ikke mindst for trækfuglene uundværlig som rasteplads og spisekammer, men hvad byder menuen egentlig på? Det undersøger vi i fællesskab på vaden.
Vi ”spotter” og hører forhåbentligt mange forskellige vadefugle, gæs, ænder, måger og andre fugle under turen, der kan give anledning til snak, undren og spørgsmål.
Medbring: Kikkert, madpakke, vandflaske og en god portion nysgerrighed. Vi har kaffe og te i termokanderne og medbringer også lidt godt til ganen.
Påklædning: Påklædning efter vejret. Gerne vind- og vandtæt overtøj og praktiske vandresko/-støvler, der også med fordel kan være vandtætte.
Varighed: 3-3,5 time
Afstand: 5 kilometer. Turen starter på P-pladsen ved Sønderstrand og slutter på vaden umiddelbart nord for Havneby. Inden turen starter, vil det være muligt at køre sin bil til Havneby og få transport tilbage til Sønderstrand.
Deltagerantal: Max. 25 personer fordeles efter først til mølle
Pris: 195 kr.
Tilmelding: Tilmelding via mail til
aW5mbyB8IHRvbm5pc2dhYXJkICEgZGs=
Foto: Jan Sohler