Hvor hurtig kan du tilbagelægge 10 km? Kan du tilbagelægge 10 km til fods?
Kom og test dig selv ved Viborg Atletik & Motions traditionsrige test-løb, som afvikles søndag den 22.03.2026 med start kl. 10:00.
Løbet starter ved Brænderigården, nærmere bestemt på stien nedenfor rygmarvscentret. Ruten går ad hospitalsstien rundt om Søndersø og efter halvanden omgang rundt om søen, er der mål på stien ved søen neden for Viborg Atletik & Motions klubhus. Her får du en mellemtid efter 4,3 km og en sluttid efter 10 km. Ruten er DAF-opmålt.
Løbet er åbent for alle og gratis for medlemmer af Viborg Atletik & Motion. Ikke-medlemmer betaler kr. 40,00. Betaling med MobilePay eller kontant ved afhentning af startnummer.
Tilmelding senest lørdag den 21. marts kl 23:59 via dette link:
https://my.raceresult.com/311854/info
Udlevering af startnumre finder sted i klubhuset søndag fra kl. 08:45-09:45, så kan du jogge/opvarme over til starten, ca. 1,5 km.
Efter løbet er der vand, kaffe, rundstykker og hygge i klubhuset.
Vi håber at se mange løbere både Viborg Atletik & Motion og fra lokalområdet til et hyggeligt testløb
Hilsen Viborg Atletik & Motion