Hvad spire i dig?
Kommunikation med planter og blomster
Første dag skal vi kommunikere med grønne planter. Vi skal starte med at åbne vores sanser og komme i ro med naturen, for på den måde at åbne op for til fulde at sanse planternes budskaber. Så vi skal dufte, observere, føle og smage. Planten tegnes eller males for på den måde at komme tættere i kontakt med den. Jeg vil give de personlige budskaber videre til jer, som planterne helt naturligt byder ind med. Vi skal også på en guidet meditation med planterne som energetiske hjælpere.
Anden dag står i blomsternes tegn. De har et meget fint og kærligt univers. Vi skal igen observere, dufte, med åndedrættet suge os ned i blomstens univers. Denne gang skal vi male blomsten med flydende farver. Blomsterne hjælper med at få de gode følelser i dig til at spire og folde sig ud. Vi laver igen en guidede meditation med blomsterne som guider.
Der er max plads til 8 deltagere, da det er vigtigt for mig at jeg kan nå rundt om alle, give støtte og videregive personlige beskeder fra naturen til den enkelte.
D. 7. juni kl. 10-16.30 og d. 8. juni 10-15.30 2025
Pris: 1200 kr. 600 kr. betales ved endelig tilmelding.
Tilmelding via sms eller opringning til 28868324
Sted: www.ullasskovhave.dk et fantastisk sted med en meget stor variation af spiselige planter. Små oaser, lille skov, å og stort drivhus hvor man kan spise og være i tørvejr.
Mange gode overnatningsmuligheder i området, airbnb og 2 campingpladser.
Beskrivelse af underviseren
Lisbeth Micha Hansen Søgaard
Født i 1964
Jeg startede i år 2000 med at tage på mit første shamanistiske kursus og har fortsat ud af den sti siden. Fulgte i rigtig mange år Svend Pedersen, en meget dygtig shaman, først på hans kurser senere i et personligt oplærings forløb. Horisonten blev udvidet på en shamanistisk tur til Mexico, hvor en shaman havde inviteret os, der deltog jeg i forskellige ceremonier, bl.a. med et gammelt folk der kaldte sig ildfolket. Jeg ville gerne dykke dybere ned i kontakten til moder jord og kom i lære hos en dygtig shaman Rafael fra Peru. Udover den shamanistiske tilgang er jeg også udannet Integrativ coach & Terapeut og folkeskolelærer. I dag står jeg på egne ben, lader mig inspirere af andre, men vigtigst mærker jeg selv ind og får informationer fra naturen og moder jord.
Det der optager mig mest er energiarbejde, alt er energi og jeg har særlig fokus på naturens energier og kommunikationen med naturen, derunder også elementerne. Naturen er en stor healer og budbringer, ja og en del af os. Kontakten er for det meste i direkte kontakt med naturen, men også ved at fokusere intentionen mod planter, træer, jorden og elementerne, er det muligt at kommunikere. Trommen bruges stadig ind i mellem, når jeg underviser, da den er god hjælper, hvis man har svært ved at tage ”rejserne” ind i naturens univers og ind i moder jord. Arbejdet med naturen er et dybt indre personligt arbejde. Min uddannelse som terapeut bruger jeg bl.a. til via spørgsmål, at hjælpe kursisterne med at udfolde det de oplever i deres kontakt med naturen. Jeg erfarede under min uddannelse til terapeut, at jeg fra shamanismen havde en meget stor viden om menneskets indre og havde arbejdet meget med min egen personlige udvikling. Selv mange af metoderne lignede hinanden. Faktisk går shamanismen ofte et skridt dybere end terapien. I terapien fik jeg dog et sprog, for at beskrive disse processer og til at bringe oplevelser op på et mere bevidst plan.
You may also like the following events from Livsenergiens kilde:
Also check out other
Health & Wellness events in Vejle.