Babyer og små børn er nysgerrige væsner. De lærer verden at kende med hænder og mund – og nogle gange fører det dem ud i situationer, hvor vi voksne skal reagere hurtigt og trygt.
Dette kursus er til dig, der ønsker at kunne handle hurtigt og roligt, hvis din baby eller dit barn kommer til skade. Du lærer at yde førstehjælp til spædbørn og småbørn, med ro, overblik og viden. For uanset om det gælder noget i halsen, et slag i hovedet eller en høj feber, så gør det en verden til forskel at vide, hvad du skal gøre – og hvornår.
KOMMENDE DATOER:
Tirsdag d. 12. august:
Formiddagskursus: Kl. 10.30-13
eller
Eftermiddagskursus: Kl. 15-17.30
Mandag d. 18. august:
UDSOLGT - Formiddagskursus: Kl. 10.30-13
eller
Eftermiddagskursus: Kl. 15-17.30
HVAD GENNEMGÅR VI?
- Hvordan du tjekker vejrtrækning og cirkulation
- Hjerte-lungeredning på baby og barn
- Hvad du gør ved spærrede luftveje
- Hvornår du skal ringe 1-1-2
- Førstehjælp ved forbrænding, forgiftning og feberkramper
- Slag mod hovedet og anden observation
- Hjemmets små farer – og hvordan du sikrer dem
Kurset ledes af Små Liv, der er specialiseret i førstehjælp til børn. Bag Små LIV står børnesygeplejersker med mange års erfaring – både fra hospitalet og hverdagen med forældre. De ved, hvad der virker, og de ved, hvor vigtigt det er at føle sig tryg inden noget sker.
Du får mulighed for at øve hjerte-lungeredning på dukker undervejs, så du kan prøve det af i trygge rammer.
Du går herfra med både viden og en ro i maven – klædt på til at handle, hvis uheldet skulle ske.
GODT AT VIDE
Det foregår i bløde, rolige omgivelser og din baby er meget velkommen. Der er god plads til at pusle, trøste og give mad undervejs. Der er begrænset antal pladser – så husk at tilmelde dig i god tid.
PRAKTISK INFORMATION
- Kurset varer 2,5 timer - der sættes altid ekstra tid af til eventuelle spørgsmål efter
- Babyer er meget velkomne og der er både plads og mulighed for at pusle, trøste og give mad undervejs
- Max deltagere: 16
- Adresse: Klostergade 1, 1. sal. Indgang gennem Lille (børnecafé)