Pladser bestilles på
aW5mbyB8IGRyb25uaW5nLXNvcGhpZXMtaHVzICEgZGs= og det koster kr. 300,- pr. person inklusive en forfriskning og adgang til @shanebrox ‘ udstilling “Beauty in The Beast”.
Velkommen til en aften i lydens og musikkens tegn. En lydrejse, og en rejse hjem til dig selv – guidet gennem helende vibrationer og meditativt nærvær.
Vi mødes i de smukke rammer på Halsted Kloster, hvor vi sammen træder ind i et rum af fordybelse, stilhed og resonans. Et rum, hvor der er plads til dyb afslapning, til at vende opmærksomheden indad og lytte til det, der måske har ventet længe på at blive hørt.
Musik og lyd er ikke kun noget vi hører – det er bestemt også noget vi mærker. Vi består selv af vibration, og derfor kan lyd møde os på alle planer: fysisk, følelsesmæssigt, energetisk.
En af fysikkens love fortæller os, at stærkere frekvenser kan rette svagere frekvenser ind. Det betyder, at når vi omgiver os med visse helende frekvenser – fra f.eks syngeskåle, fløjter og den menneskelige stemme – så påvirker det vores kroppe på meget positiv vis. Forskning har vist igen og igen, at hjernen her bevæger sig væk fra de hurtige beta-bølger og lander i de dybere, langsommere og hvilende stadier: alpha, theta, måske endda delta. Stadier vi også befinder os i, når vi mediterer eller sover dybt. Det er her, vi slipper kontrollen. Her, kroppens iboende evne til at hele sig selv vækkes, og vores celler begynder at regenerere.
Og det er vigtigere en nogensinde før – studier fra bl.a. Harvard viser, at op mod 95 % af al sygdom begynder som en stressreaktion i kroppen. I en verden hvor vi løber hurtigere og hurtigere, så er dét at finde praksisser og stunder, hvor vi bevidst afspænder nervesystemet, ikke en luksus – det er snart nærmere en nødvendighed.
Lyd og musik kan også være en nøgle til vores følelsesliv. Til det, vi måske ikke har haft tid, plads eller lyst til at mærke. Mange af os er vokset op med budskaber om, at visse følelser ikke er velkomne: “vær nu ikke ked af det,” “vær nu ikke vred.” Men følelser, vi ikke tillader os selv at mærke, forsvinder ikke – de sætter sig i kroppen som spændinger, træthed eller uro. Og det kræver en smule støtte og fokus, at begynde at lytte til det, vi har lært at undertrykke.
Musik og lyd kan være den bro. De fleste af os kender til musikkens evne til at åbne op for glæden og sorgen og alt indimellem. Og hvordan det kan lede os tilbage til at mærke vores egen livsenergi bevæge sig mere frit igen.
Pladser bestilles på
aW5mbyB8IGRyb25uaW5nLXNvcGhpZXMtaHVzICEgZGs= og det koster kr. 300,- pr. person inklusive en forfriskning og adgang til @shanebrox ‘ udstilling “Beauty in The Beast”.
Kom i god tid 🙏