INTEGRATIONSVANDRING
For dig, der deltager i DYBT, eller har deltaget i Opdag meditationens kraft hold 1 eller 2
Inden sommerferien - og ikke mindst Sommersolhverv står for døren, kalder det at samle alle I vidunderlige sjæle, som har deltaget i ovenstående forløb til et hjerteligt gensyn.
Vi mødes og nærer hinanden med vores tilstedeværelse og fælles erfaring, som den første halvdel af året har bibragt os.
Et smukt, stærkt og stille gensyn - og for nogle muligheden for nye bekendtskaber.
Sommersolhverv markerer den længste dag på året, og astrologisk refererer det til fødslen af alt liv.
Derfor er det meningsfuldt at integrere sammen inden denne indtræffer.
Vi mødes ved Kystvejen 20 kl 20.00
Her lander vi og “snakker af” inden vi starter stilhedsvandring ud i nationalparken med kurs mod Sømærket. Her er mulighed for dyb, individuel reflektion og integration.
Efter ca 20-25 minutters vandring, ankommer vi til bakken og sætter os på toppen under Sømærket med udsigt til solnedgangen, havet og hele den vidunderlige, vilde natur.
Jeg guider her integrationsmeditation.
Efterfølgende rykker vi lidt tættere og drikker te, åbner for dialog, udveksler, ventilerer, letter hjerter, holder hjerter.
Medbring:
Måtte
Evt tæppe
Termokop/flaske med selvvalgt drikkevare
Påklædning efter naturens humør denne dag
Din investering for denne aften er “blot” din egen energi og dit bidrag til flokken og mig som spaceholder.
Jeg samler jer i dyb taknemmelighed for vores rejse sammen og for din tidligere investering i mit virke.