Officiel åbning af Danmarks nationalgalleri i Thy!
SMK – Statens Museum for Kunst inviterer til fejringen af en historisk milepæl, når SMK Thy åbner i nye rammer og flytter dele af den nationale kunstsamling ud i landet. Det er en generøs bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der har muliggjort drømmen om at etablere SMK i det jyske. Det er Reiulf Ramstad Arkitekter, der har tegnet den smukke bygning.
SMK Thy åbner med nogle af museets fineste værker i udstillingen Rejsen fra Paris. En udstilling, der udfolder historien om, hvordan nogle af samlingens mest ikoniske værker tog rejsen fra Paris til SMK i begyndelsen af 1900-tallet – blandt andet takket være en driftig nordjysk korngrosserer.
DAGENS PROGRAM
Kl. 14.00 er der taler ved:
Astrid la Cour, Direktør, SMK.
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Bestyrelsesformand, A.P. Møller Fonden.
Niels Jørgen Pedersen, Borgmester, Thisted Kommune.
Dorthe Nøhr Andersen, Departementschef, Kulturministeriet.
Der er fri entré til SMK Thy på åbningsdagen fra kl. 15.00, men da der er begrænset plads i udstillingen, skal man hente et timeslot ved ankomst.
Åbningsdagen byder også på koncerter, løbende introduktioner til historien bag SMK Thy og udstillingen Rejsen fra Paris. Det vil være muligt at købe kolde forfriskninger og mad fra lokale leverandører.
Vi glæder os til at fejre åbningen af SMK Thy med jer!
Praktisk information:
Dato og tidspunkt
29. august 2025 kl. 14.00 – 19.00
Sted
SMK Thy
Lille Fjordstræde 7
7760 Hurup
Pris
Arrangementet er gratis og alle er inviteret
Tak til A.P. Møller Fonden
Also check out other Arts events in Thisted.