21. marts – Kontaktimprovisation (14 pladser)
Med Johannes Frieboe og Søren Frieboe
Kontaktimprovisation er en improviseret danseform. I dansen arbejdes der med elementer som vægtdeling, balance, samt løfte - og falde teknikker. Danserne bruger også naturkrafter som tyngdekraft og centrifugalkraft for at skabe momentum og dynamisk bevægelse. Dansen kan være både virtuos og akrobatisk og langsom og poetisk i sit udtryk, og kræver en afspændthed og en blødhed i kroppen, for at kunne give og modtage impulser. Workshoppen vil være en indførelse i denne forms basale teknikker, i et sikkert og trygt rum. Løstsidende tøj uden lynlåse og knapper er godt.
“Til denne workshop vil jeg give en indførelse i denne forms basale teknikker, i et sikkert og trygt rum, og forsøge at inspirere til at vi tør læne os “helkropsligt” ind i hinanden og øjeblikket.
Der findes et japansk tegn for menneske, der består af to halvbuer der læner sig ind mod hinanden. For mig symbolisere tegnet menneskers afhængighed af relationer for at kunne balancere i tilværelsen. Kontakt improvisation er en fysisk manifestation af dette afhængighedsforhold.
Til denne workshop vil jeg give en indførelse i denne forms basale teknikker, i et sikkert og trygt rum, og forsøge at inspirere til at vi tør læne os “helkropsligt” ind i hinanden og øjeblikket. ”
— Johannes Frieboe
Til daglig underviser Johannes Frieboe på Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i bevægelse og fysiodramatik på skuespillinjen. Han har en baggrund som professionel danser og kropsbehandler og har de sidste 10 år undervist og afholdt workshops i kontaktimprovisation i både Danmark og Tyskland.
Søren Frieboe står for musikken og har erfaring fra både Tyskland og Danmark i livemusik til kontaktimprovisation og yogaworkshops.
---
Nyt Danseselskab åbner på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm støttet af REGION NORDJYLLANDS PULJE, KULTUR I NÆRHEDEN
Hvad sker der, når man lytter til et rum med kroppen?
Når bevægelse, musik og sansning får lov at vække gemte fortællinger i et gammelt fyr?
Det spørgsmål undersøges, når Fyrets Danseselskabet slår dørene op på Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm – et nyt initiativ, der inviterer alle nysgerrige kroppe indenfor til dans, bevægelse og fællesskab.
I foråret 2026 kan publikum opleve tre lørdage med dans og bevægelse i fyrtårnets rå og stemningsfulde rammer:
28. februar
21. marts
25. april
Alle dage kl. 14.00–17.00
Tre lørdage – tre indgange til bevægelse
You may also like the following events from Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm:
Also check out other
Workshops in Thisted.